Er fremtidens undervisning online?

Fremtidslaboratoriets Jeppe Guldager er dykket ned i, hvordan det at undervise via en digital platform kan transformere skolen som vi kender den.
Er fremtidens undervisning online?

Stanford gør det. Harvard gør det. Københavns Universitet begynder at gøre det efter sommerferien. Underviser på en Online platform. De såkaldte Massive Open Online Courses, eller MOOCs i daglig tale, er ved at vinde indpas verden over og er nu også kommet til Danmark.

Indtil videre er det mest universiteter der udbyder dem, men mulighederne for at udbrede det til flere uddannelsesinstitutioner er uden tvivl til stede. Men hvad er det der gør det online klasselokale anderledes end det fysiske?

Jeppe har opridset en række potentialer for MOOCs, herunder at de til forskel fra undervisning i et fysisk klasseværelse er:

Næsten uendeligt skalerbart, da det eneste adgang til kurset kræver er en computer og en internetforbindelse. Dette kan giver en større demokratisering da den så ikke længere er forbeholdt dem der har råd eller adgang til at tage en uddannelse. MOOCs er af samme årsag kommercielt attraktive da skalerbarheden, at selv om man kun tager en meget beskeden pris for et online kursus, så bliver det til mange penge når 100.000 mennesker tager kurset. Det at undervisningsgangene bliver gemt på video gør desuden at underviseren kun behøver at gennemgå den pågældende undervsiningsgang én gang og gør desuden at kurset bliver mere Fleksibelt for eleverne idet de selv kan bestemme hvornår de ser videoen.

Der følger selvfølgelig en række mulige faldgruber med de nævnte potentialer, for hvor det på den ene side er godt at man kan skalere undervisningen næsten i det uendelige, så kan det på den anden side hæmme den diversitet og de meningsforskelle der specielt i forskningsmiljøet er så vigtige. Fleksibiliteten har også en bagside som allerede nu er tydelig at få øje på. Den bevirker nemlig at alt ansvaret  ligger hos eleven, og da man ikke er på en fysisk skole, eller har en fysisk læsegruppe, kan motivationen hos den enkelte elev være meget lav. Det ses konkret ved at MOOCs ofte har en lav gennemførselsrate (men når der var 100.000 der startede på kurset er en genneførselsrate på omkring 5% stadig en pæn gruppe elever). Den større demokratisering af viden er den sidste faldgrube jeg vil nævne. På den ene side er det at gøre viden og uddannelse tilgængelig for flere mennesker en god ting, men bagsiden af medaljen er at modtagerne af den pågældende viden stadig ikke har mulighed for at være med til at definere den viden, eller den diskurs der er omkring de ting de bliver undervist i. Dermed er demokratiseringen kun delvis, indtil der er mulighed for feedback.

Der er altså både fordele og ulemper ved MOOCs, og de er, ligesom al anden IT, ikke et vidundermiddel der kan løse alle vores problemer, men vi ser det som et spændende værktøj der har masser af potentiale. Vi på Fremtidslaboratoriet er i hvert fald allerede gået i gang med vores første online kursus - om vi en dag bliver online lærere må tiden vise.

04. juni 2013