Søg midler til innovation

Nu har I mulighed for at søge fondsmidler hos Fonden for Entreprenørskab til entreprenante og innovative projekter med Fremtidslaboratoriet.

Vores gode samarbejdspartner, Fonden for Entreprenørskab, har igen åbnet for en pulje penge, som skoler og institutioner nu kan søge. Der er støtte til alle niveauer, såvel grundskole som ungdoms- og videregående uddannelser. Fælles for alle alderstrin er, at ansøgningsfristen er midt i marts måned.

Det er uddannelsesinstitutionen selv, der skal skrive og sende ansøgningen, men vi hjælper gerne med at forme den aktivitet, som I søger støtte til. Det kan f.eks. være en eller flere workshops, hvor vi opgraderer de digitale og entreprenante kompetencer på netop jeres skole, eller en dag med håndholdte digitale aktiviteter til glæde for skolens elever.

Du kan læse mere om fondsmidlerne her http://www.ffe-ye.dk/projektstoette/udbud-af-fondsmidler.aspx og kontakte Fremtidslaboratoriets projektleder, Birthe Aagesen, på birthe@ilab.dk eller tlf. 2426 1676, hvis du vil have en snak om en mulig aktivitet.

26. january 2012    Laboratoriet
Del blogindlæg:
Synes godt om: