Ved hjælp af spændende, og ukendt, teknologi, kan de nemlig få et program til at skabe et rigtigt billede ud af en stregtegning. Ved hjælp af nøgleord og omridset af de elementer, man ønsker sig i et billede, finder programmet selv billeder at klippe/klistre fra, ved at søge på nettet.
En avanceret algoritme sørger for at isolere forskellige elementer, baggrund og så videre. En anden del af programmet analyserer stregtegningen, og indsætter de isolerede elementer på baggrunden.
Lyder det for godt til at være sandt? Det er det sandsynligvis. Den teknologi, der skal til for at isolere et element i et billede, så perfekt, som videoen ligger op til, kræver umiddelbart en del mere end almindelige studerende har adgang til.
Kigger man nærmere på projektet ser det dog relativt lovende ud. De studerendes arbejde er tilsyneladende støttet af det Nationale Højteknologiforsknings- og Udviklingsprogram. Med andre ord: de kinesiske myndigheder. Og så åbner der sig en helt anden verden af teknologi, man kan få lov at bruge.
Det ændrer dog ikke på, at PhotoSketch’s hjemmeside ikke tilbyder den nævnte service. Der er dog en pakke med programfiler, som man kan downloade, og prøve af. Der er tale om et studieprojekt, som sandsynligvis er et ganske udmærket bevis på at konceptet kan fungere. Men der er rigtig langt hjem, før PhotoSketch kan bruges af almindelig mennesker over internettet.
Sketch2Photo: Internet Image Montage from Tao Chen on Vimeo.



Kommentarer (0)
Indsend kommentar