Akinator, the Web Genius

Akinator er legen '20 spørgsmål til professoren' som gratis online redskab. Akinator findes på flere sprog (dog ikke dansk) - prøv det som et sjovt afbræk i sprogundervisningen.
Senest opdateret:
17. november 2011
Besøg website:
Akinator, The Web Genius

Hvad er Akinator, the Web Genius?

Med Akinator, skal man tænke på en person, og derefter vil Akinator-ånden forsøge at gætte, hvem man tænker på ved at stille en række spørgsmål. Akinators spørgsmål er simple som eksempelvis: “Er personen en mand?”. Herefter skal eleven svare på spørgsmålet med nogle faste svarmuligheder som 'ja', 'højst sandsynligt', 'nej' osv.. Akinator er imponerende god til at gætte, hvem man tænker på. Sandsynligheden for at Akinator kan gætte personen er selvfølgelig større, hvis karakteren er en stor historisk personlighed eller et meget kendt ansigt.

De simple regler og det lette sprog gør redskabet oplagt til engelskundervisning i de mindste klasser, tyskundervisning eller som motivationsredskab til online researcharbejde på historiske personligheder i forbindelse med undervisning eller temauger. Akinator giver desuden mulighed for en diskussionen om kildekritik.


Akinator, the Web Genius i undervisningen

  1. Brug Akinator i engelsk-, tysk-, spansk- eller franskundervisningen

  2. Eleverne lærer at forstå simple spørgsmål

  3. Akinator motiverer eleverne med sit spilelement


Guides

Spil!

Print guide

Step 1: Find Akinator

Gå ind på www.akinator.com og klik på 'play' i Akinators talebobbel.


Step 2: Dine informationer

Indtast brugernavn, alder og køn.


Step 3: Lad legen begynde

Tænk på en person. Svar nu på Akinators spørgsmål ved at klikke på det svar, som passer. Man kan gå tilbage og rette sit svar på det foregående spørgsmål, hvis man har brug for det.


Step 4: Gættede Akinator rigtig?

Efter en række spørgsmål vil Akinator forsøge at gætte din karakter. Er svaret korrekt klikker du på “Yes” ellers klikker du på “No” og spillet fortsætter. Akinator gætter ofte rigtigt i første forsøg!