Future living

På billedet er Fremtidens Hus fra 1929 af Arne Jacobsen og Flemming Lassen, men har du tænkt over hvordan du selv bor i fremtiden? Hvordan ser vores huse ud, og hvad betyder ny teknologi for vores hverdag i fremtiden?
Fag: Samfundsfag
Klassetrin: 7.-10. klasse
Tidsforløb: 2 lektioner
Udarbejdet af:
Senest opdateret:
30. november 2011

Intro til opgaven

I denne opgave arbejder eleverne med forestillinger om fremtidens boligformer og vurderinger af fremtidens teknologiske muligheder. Eleverne skal researche omkring emnet og finde eksempler på teknologi og forandringer, der knytter sig til temaet Future Living.

Det er en god idé, at opfordre eleverne til at tænke bredt. Elevernes research kan gå mange veje alt efter deres egen fascination af et felt – fra nanoteknologiens muligheder i sundhedssektoren til augmented reality i netbutikkens ”vindue”. Det er alt sammen Future Living. 

Inspiration: Læs f.eks. om projektet BOOM


Redskaber, der skal bruges

Prezi

http://prezi.com/

Med Prezi kan du lave sjove og dynamiske præsentationer. Drop de gamle slides og lav i stedet én stor baggrund, hvor du placerer alt indhold og derefter laver en rækkefølge. Prezi er afløseren til Power Point.

Gå til guiden

Animoto

http://animoto.com/

Med Animoto kan man nemt og hurtigt lave små videofilm ud af billeder, video og tekst. Animoto er nemt at bruge for elever helt ned til 5. klasse. Brug det til f.eks. præsentationer og nyhedsformidling.

Gå til guiden

Google Search

www.google.com

Det er ikke for ingenting, at Google er den mest dominerende søgemaskine i verden. Brug Google Search til researchfasen, når der arbejdes med opgaver og præsentationer. Få mere præcise søgeresultater med disse søgetips.

Gå til guiden

Klar, parat, start!

  1. Find sammen i grupper på 3-4

  2. Opret en Prezi-præsentation og invitér alle i gruppen, så I kan samarbejde i præsentationen.

  3. Søg efter tekst og billeder om Future Living. Søg på ord som 'fremtidens hus', 'fremtidens tøj' eller begreber som 'nanoteknologi', 'biomimetik' eller 'augmented reality'. Tænk også superkonkret. Hvad med køleskabet? Hvordan ser det ud? Har vi mon en postkasse i fremtiden?

  4. Find på 10 forandringer og lav en top ti til jeres præsentation. Hvor meget betyder ny teknologi i jeres eksempler?

  5. Lav præsentationen færdig og præsentér den for de andre i klassen.


Allerede færdig?

Design eller re-design et produkt, som du kender godt og tilføj ny teknologi. Hvad skal f.eks. fremtidens køleskab kunne, for at du vil købe dét? Lav en lille reklamefilm af jeres nye produkt med Animoto.

Forberedelse

  1. Tag en snak med eleverne om temaet Future Living. Hvad bliver f.eks. bedre og hvad bliver måske værre, når teknologien bliver en større og større del af vores hverdag og bolig?

Tip

Find flere opgaver om temaet 'Future Living' ved at klikke på temabanneret her til venstre.