Gestapo og gps - på skattejagt i historie

Flyt historieundervisning ud af klasselokalet med geocaching. Lad eleverne lede efter skatte, der er forbundet til et stykke Danmarkshistorie og dele deres egen viden om stedet i logbogen til næste geocacher. Skattene findes ved hjælp af gps og ledetråde.
Fag: Historie
Klassetrin: 7.-10. klasse
Tidsforløb: 4 lektioner
Udarbejdet af:
Senest opdateret:
30. november 2011

Intro til opgaven

Geocaching er en moderne form skattejagt, hvor man bruger navigationssystemet GPS til at opspore skatte eller ”caches”, som de kaldes. Mange caches er forbundet med et stykke historie, og er derfor interessante at beskæftige sig med i historieundervisningen over hele landet. I Aarhus kan man f.eks. finde en cache ved navn 'Mosquito over Aarhus' tæt på Universitetet. Cachen beskriver, hvordan Gestapo havde hovedkvarter i kollegierne på Aarhus Universitet under 2. Verdenskrig.

I første omgang kan I gå på opdagelse i alle de lokale caches, men brug også geocaching til at planlægge en lejrtur eller klasseudflugt. Når I alligevel er ved Vestkysten eller i København på tur, så check på Geocaching.com, om der er nogle historiske skatte at finde. 


Redskaber, der skal bruges

Geocaching

http://www.geocaching.com

Med Geocaching.com kan I tage på skattejagt i den virkelige verden lige udefor. I kan finde 'caches' med gps i geografi- eller idrætsundervisningen eller lægge skatte ud til hinanden på lokalhistoriske steder som en del af historieundervisningen.

Gå til guiden

Google Search

www.google.com

Det er ikke for ingenting, at Google er den mest dominerende søgemaskine i verden. Brug Google Search til researchfasen, når der arbejdes med opgaver og præsentationer. Få mere præcise søgeresultater med disse søgetips.

Gå til guiden

Klar, parat, start!

  1. Gå sammen i grupper af 3-4 stykker. I skal på skattejagt sammen.

  2. Opret et log in på Geocaching og find en historisk cache i jeres lokalområde.

  3. Check historien omkring cachen via Google Search, før I tager af sted og skriv de historiske informationer ned. Husk blyant og en lille ikke-forgængelig ting - dét skal I bruge ude ved cachen.

  4. Find cachen og skriv yderligere historiske informationer ned i logbogen til den næste geocacher, der kommer forbi. hvis I vil have den lille skat i cachen med med, skal I erstatte den med en anden lille ting, som I selv har haft med.

  5. Når I er hjemme igen, går I ind på Geocaching og skriver om jeres tur på "Log your visit".

  6. Fortæl de andre i klassen om jeres historiske cache og fortæl om historien bag. Hvad har historien eller hændelsen af betydning for os idag?


Allerede færdig?

Find andre historiske begivenheder, der har efterladt stor betydning, i lokalområdet og del jeres viden med klassen.

Forberedelse

  1. Undersøg reglerne for geocatching - se guiden herfra siden. Opret jer som brugere på geocaching.com og undersøg lokalområdet for caches - ikke kun af historisk interesse.

Tip

Brug evt. opgaven til et tværfagligt forløb mellem historie og idræt.