Hit med kunsthistorien!

Tate Museum i London har reserveret et hjørne til børn og deres kunsthistorier. Brug kunsten til at få elevernes egne kunsthistorier frem og del dem med resten af verden. I kan oprette jeres egen kunstblog eller dele hos Tate Kids.
Fag: Billedkunst
Klassetrin: 4.-6. klasse
Tidsforløb: 4 lektioner
Udarbejdet af:
Senest opdateret:
08. november 2011

Intro til opgaven

Tate Kids kan I bl.a. finde "Sobranie Collage" fra 1942 af kunstneren Margaret Mellis. Værket består af collagematerialer sat op på karton. F.eks. har kunstneren lavet en collage af ganske almindelige etiketter, fordi hun var fascineret af farverne. 

I opgaven skal eleverne tage stilling til værket gennem en række spørgsmål og må meget gerne digte videre på fortolkninger. Minder billedet om et internationalt brev med masser af forskellige frimærker og poststempler? Måske om to mennesker, der kigger ud over havet og får øje på et sejlskib? Eleverne skal skrive kunsthistorier til andre børn og blive inspireret af andre børns fortolkninger. Opgaven kan kombineres med engelsk, da de små tekster, skrevet af andre elever på siden, er på engelsk. I kan jo også vælge at skrive på engelsk, så alle kan læse jeres kunsthistorier.

Dernæst skal eleverne selv finde kunstværker på skolen - f.eks. et maleri eller en skulptur. De skal tage et billede og skrive en tekst om, hvad værket får dem til at tænke på. Til sidst lægges billede og tekst op på klassens billedkunst-blog. Man kan også finde et værk på de danske kunstmuseers hjemmesider. F.eks. har Statens Museum for Kunst et lille galleri på deres hjemmeside.


Redskaber, der skal bruges

Google Search

www.google.com

Det er ikke for ingenting, at Google er den mest dominerende søgemaskine i verden. Brug Google Search til researchfasen, når der arbejdes med opgaver og præsentationer. Få mere præcise søgeresultater med disse søgetips.

Gå til guiden

Google Docs

Google Docs

Med Google Docs kan man arbejde med tekstbehandling, regneark og præsentationer online. Filerne gemmes på nettet - derfor kan flere også arbejde samtidig i samme dokument, og I kan hele tiden se, hvad andre skriver og redigerer i.

Gå til guiden

Wordpress

http://wordpress.com/

En blog er en hjemmeside, hvor man løbende tilføjer f.eks. tekst og billeder som nye blogindlæg med dato på. Blog-formatet er derfor særligt velegnet til at dokumentere forløb. Med en blog kan man afprøve nye roller som skribent og medieformidler.

Gå til guiden

Klar, parat, start!

  1. Fælles på klassen: Tal om Margaret Mellis collage og fortæl hinanden, hvad I kommer til at tænke på. Minder billedet dig om et brev med masser af forskellige frimærker og poststempler? Måske om to mennesker, der kigger ud over havet og får øje på et sejlskib?

  2. Skriv jeres egen fortolkning, jeres kunsthistorie, på engelsk og del den med de andre børn på Tate Kids. I kan hjælpe hinanden med at skrive historierne på engelsk i Google Docs.

  3. Nu skal I på opdagelse på skolen eller i jeres lokalområde. Find et kunstværk, I lægger mærke til, og tal om, hvad I tænker på.

  4. Tag et billede, f.eks. med mobiltelefonen, og arbejd videre ved computeren. Brug Google Docs til at hjælpe hinanden med at skrive jeres egen kunsthistorie.

  5. Læg billede og tekst op på jeres billedkunst-blog. Husk en god, måske sjov, måske alvorlig overskrift.

  6. Hold fernisering i klassen ved smartboardet og fortæl historierne til hinanden.


Allerede færdig?

Lav din egen collage inspireret af Mellis, hvor du bruger hverdagsmaterialer - etiketter, billetter, kvitteringer osv.. Husk at tage et billede eller scanne dit værk, så du kan lægge det op på bloggen sammen med en overskrift og lille tekst.

Forberedelse

  1. Udvælg evt. værker til eleverne, som de skal fortolke. Det kan være på skolen eller i jeres lokalområde.

  2. Se eksempler på andre elevers kusthistorier på Tate Kids, så du kan hjælpe dine elever godt igang.

Tip

Opgaven kan kombineres med engelsk.