Sæt strøm til tallene

Formelsamlinger og regler i matematik er ofte tørre tal på et stykke papir, men i denne opgave kan eleverne selv bestemme. Lav Jørgen Clevin film om den anvendte matematik, tegneserie om tabeller i hverdagen eller optag forklaringer på Audioboo.
Fag: Matematik
Klassetrin: 4.-6. klasse
Tidsforløb: 4 lektioner
Udarbejdet af:
Senest opdateret:
26. april 2012

Intro til opgaven

Der er masser at huske på i matematik, så lad eleverne kombinere matematikken med eksempler fra deres hverdag og livet udenfor skolen. Så er der større chance for at matematikken opleves relevant og nemmere at huske. 

I opgaven kan eleverne også selv bestemme hvordan de vil forklare en formel eller et andet emne fra matematikken. De kan vælge mellem digitale redskaber som fx Animoto, Toondoo eller Audioboo, men lad dem også komme med andre forslag selv. Har de fx en smartphone med i lommen, kan de bruge den til at optage små videoer, lægge op på YouTube og dele med klassekammeraterne på Wikispaces

De kan vælge at søge inspiration til deres små indslag på fx YouTube. Måske kan de vise en matematisk formel som en lille Jørgen Clevin film med saks og papir.

Ideen til opgaven er udviklet af Gurli Bønning, Henrik Esager og Line Funch til Fremtidslaborant workshoppen den 22. marts 2012. Redaktionen takker 


Redskaber, der skal bruges

Wikispaces

http://www.wikispaces.com/

En wiki er et gratis website, hvor man opbygger indholdet i fællesskab - uden login. Organisér jeres viden, del informationer og dokumentér jeres aktiviteter. Det er både nemt og sjovt, at arbejde med wiki's!

Gå til guiden

YouTube

http://www.youtube.com/

YouTube er en populær og gratis webportal, hvor man frit kan uploade sine egne videoklip og se andres. På YouTube kan du finde tv-klip, musikvideoer, private optagelser fra folks baghaver og verdens brændpunkter og meget mere.

Gå til guiden

Animoto

http://animoto.com/

Med Animoto kan man nemt og hurtigt lave små videofilm ud af billeder, video og tekst. Animoto er nemt at bruge for elever helt ned til 5. klasse. Brug det til f.eks. præsentationer og nyhedsformidling.

Gå til guiden

ToonDoo

ToonDoo

ToonDoo er et online redskab til at lave flotte animerede tegneseriestriber. Med ToonDoo kan man blot trække og slippe elementer ind på de hvide sider og skabe flotte historier i dansk og sprogfagene.

Gå til guiden

AudioBoo

http://audioboo.fm

AudioBoo kan kaldes lydenes YouTube. Med AudioBoo kan du nemlig uploade dine egne lydoptageser og høre andres. Brug det til at lave radioindslag fra studieturen og til at arbejde med mundtlig formidling.

Gå til guiden

Klar, parat, start!

  1. Gå sammen i grupper på 2 eller 3.

  2. Vælg en formel eller et emne fra matematik fx tabeller

  3. Find formlen eller emnet ude i virkeligheden - hvor bruger du dine tabeller derhjemme? Hvor bruger du andre emner fra matematikken udenfor skolen? Tal om det og find mange eksempler.

  4. Nu skal du forklare dit emne, så dine klassekammerater forstår det. Og du bestemmer selv hvordan. Du kan vælge at lave en Jørgen Clevin video (se eksempler på Youtube) i Animoto, lave en tegneserie i Toondoo eller optage din forklaring med Audioboo.

  5. Kan du optage video med din mobil, må du meget gerne bruge det til video.

  6. Læg din forklaring op på Wikispaces med lidt tekst og link til video, tegneserie eller lydfil.

  7. Fortæl hinanden på klassen om jeres film, tegneserie eller lydfiler.