Skriv en robinsonade

Tag dine elever med på eventyr og og lad dem prøve kræfter med robinsonade-skrivning. Eleverne arbejder med historieopbygning, persongallerier og fantasi, mens historierne folder sig ud i bloggen.
Fag: Dansk
Klassetrin: 7.-10. klasse
Tidsforløb: 6 lektioner
Udarbejdet af:
Senest opdateret:
30. november 2011

Intro til opgaven

I denne opgave skriver eleverne robinsonader i bloggen og deler dem med hinanden på en fælles wiki-side.

Med robinsonade-genren skal eleverne reflektere over, hvordan det vil være, hvis de lander et øde sted og skal klare sig, afsondret fra samfundet og uden alle de ting, som de hver dag tager for givet. I den klassiske robinsonade finder de medvirkende en måde at konstruere et mini-samfund, trods de nye vilkår. Men hvordan?

Brug evt. opgaven som intro til, eller i forlængelse af, et forløb omkring anti-robinsonaden 'Fluernes herre', hvor drengene på den øde ø netop ikke opbygger en civilisation, men i stedet nedbryder de værdier og normer, som de har med i bagagen.

Det vil tage noget tid for eleverne at få skrevet en hel robinsonade hver. Forløbet kan arrangeres forskelligt alt efter, hvordan klassen normalt arbejder bedst eller måske udfordres på en ny måde. Der kan f.eks. skrives et afsnit på robinsonaden i en dansktime hver uge eller som hjemmearbejde henover hver weekend? I kan selvfølgelig også vælge at tage et intensivt forløb, hvor der bare skrives derudaf i alle dansktimer i en periode.


Redskaber, der skal bruges

Wordpress

http://wordpress.com/

En blog er en hjemmeside, hvor man løbende tilføjer f.eks. tekst og billeder som nye blogindlæg med dato på. Blog-formatet er derfor særligt velegnet til at dokumentere forløb. Med en blog kan man afprøve nye roller som skribent og medieformidler.

Gå til guiden

Wikispaces

http://www.wikispaces.com/

En wiki er et gratis website, hvor man opbygger indholdet i fællesskab - uden login. Organisér jeres viden, del informationer og dokumentér jeres aktiviteter. Det er både nemt og sjovt, at arbejde med wiki's!

Gå til guiden

MindMeister

http://www.mindmeister.com/da

Arbejd med fælles brainstorm og systematisering af idéer med MindMeister. Med dette redskab kan man oprette, dele og samarbejde i Mind Maps. Det færdige Mind Map kan downloades og bruges i opgaver og præsentationer.

Gå til guiden

Klar, parat, start!

  1. Opret en blog. Du er nu deltager i din egen robinsonade og lever heldigvis i en verden, hvor der er netadgang overalt. Derfor kan du blogge hjem under hele forløbet. Bloggen er din robinsonade-dagbog... Opret et nyt indlæg i bloggen for hvert 'kapitel' nedenfor.

  2. Begyndelsen af din robinsonade: Du skal et sted hen - hvor og hvordan? Du støder tilfældigvis på 3 andre, vidt forskellige, personer. Beskriv dem - hvad har de på, hvordan er de, hvad synes du om dem?

  3. Ulykken: I forulykker - hvordan sker det? Hvordan reagerer du og de 3 andre? Hvordan får I reddet jer? Hvor ender I? I den klassiske robinsonade lander man på en øde ø, men i en science-fiction-version lander man selvfølgelig på en fremmed planet!

  4. En ny hverdag: Hvordan ser der ud, dér hvor I er havnet? Hvordan finder I ud af at klare jer? Hvor skal I bo? Hvad skal I spise? Tror du, at I kan enes?

  5. Der sker noget usædvanligt: Men hvad? Falder der noget ned fra et fly? Finder I en skat? Forsvinder én af de andre? Hvordan klarer I jer igennem? Er jeres forhold til hinanden anderledes bagefter?

  6. Redningen: I bliver endelig reddet. Men hvordan? Og hvad sker der, når I kommer hjem? Lever I bare videre som om intet var sket? Hvad med jeres "skæbnefællesskab" - fortsætter fællesskabet?

  7. Nu er din robinsonade færdig - indsæt et link til din blog på jeres fælles klasse-wiki. Og læs de andres...


Allerede færdig?

Find billeder med Google Search og sæt dem ind i bloggen, så man kan se, hvad du har oplevet.

Forberedelse

  1. Start med en fælles brainstorm på klassen omkring betingelser og muligheder i genrens forløb. Så har eleverne en pulje idéer og ord at skrive ud fra. Brug MindMeister på Smartboard, hvis I har muligheden - find linket til guiden midt på siden her.

  2. Opret en fælles wiki til klassens robinsonader. Se hvordan i guiden til Wikispaces.