Google Docs

Med Google Docs kan man arbejde med tekstbehandling, regneark og præsentationer online. Filerne gemmes på nettet - derfor kan flere også arbejde samtidig i samme dokument, og I kan hele tiden se, hvad andre skriver og redigerer i.
Senest opdateret:
09. february 2012
Besøg website:
Google Docs

Hvad er Google Docs?

Med Google Docs kan man enten oprette nye filer eller uploade filer, som man allerede har liggende på sin computer - f.eks. Word-dokumenter. Det særlige ved Google Docs er, at filerne lægges online, så man kan redigere i dem, uanset om man er på skolen, derhjemme eller er et helt tredje sted - bare man er på nettet.

Derudover kan man dele sine dokumenter med andre og samarbejde i realtid. På den måde, slipper man for at maile dokumenter til hinanden og holde styr på, hvem der har den nyeste version f.eks. en tekst. Google Docs gemmer hele tiden, så man konstant ser den nyeste version og flere personer kan endda arbejde i et dokument samtidigt.

Google Docs har ikke helt lige så mange funktioner som i eksempelvis Office-pakken, men der er, hvad du skal bruge til undervisningen.

Her er en lille video på engelsk, som kort forklarer, hvad du kan med Google Docs. (Se også vores guides nedenfor).


Google Docs i undervisningen

  1. Brug Google Docs til bl.a. tekstbehandling i dansk og regneark i matematik

  2. Eleverne kan arbejde på de samme dokumenter hver for sig, også når de kommer hjem fra skole

  3. Som lærer kan man følge med i elevernes dokumenter og rette og hjælpe til undervejs

  4. Fungerer godt som redskab til at skrive stile og andre opgaver i grupper

  5. Med Google Docs er man sikker på ikke at miste sine dokumenter, da de ligger trygt og godt på nettet


Guides

Login / opret konto

Print guide

Step 1: Gå til Google

Gå til google.com. Øverst til venstre er der forskellige muligheder. Klik på 'mere' yderst til højre og vælg 'Dokumenter'.


Step 2: Log ind / opret konto

Du bliver nu bedt om at logge ind. Hvis du allerede har en Google-konto, logger du bare ind. Hvis du ikke har en Google-konto, klikker du på 'create an account'. Du kan bruge en hvilken som helst type emailadresse.
Indtast din email og et valgfrit password. Vælg land og acceptér Googles vilkår. (Du kan roligt acceptere vilkårene – Google vil blot sikre sig, at du er myndig til at acceptere deres vilkår, og at du er indforstået med, at Google af og til ændrer deres tjenester).


Opret Google dokument

Print guide

Step 1: Tekstdokument

Klik på 'Dokumenter' og derefter 'Create new'. Her vælger du den type dokument, som du vil arbejde i, og så er du klar! Prøv f.eks. 'Document' (et tekstdokument).


Step 2: Titel

Når du har åbnet et nyt dokument, skal du sørge for at give det en titel, så du kan finde det senere. Klik ved 'Untitled dokument' øverst i venstre hjørne og skriv en titel. Google gemmer automatisk dine dokumenter, mens du arbejder i dem. Hvis dokumentet ikke har fået en titel, vil Google gemme det under navnet 'Untitled dokument'.


Step 3: Del dokumentet med andre

Del dit dokument med andre, ved at klikke på 'Share' øverst til højre og på 'Share' igen i drop-down-menuen. Nu kan du se 'Sharing settings', hvor du skal skrive email-adresser på dem, du vil dele med. Du kan selv bestemme, om de skal kunne redigere i teksten (edit), eller om de kun må se dokumentet (view).

Hvis I er flere, der arbejder i dokumentet samtidig, kan I se, hvor i dokumentet I hver især skriver via de farvede kursere, som hver repræsenterer én af jer.


Tip

  • Brug Google Docs som online backup af vigtige dokumenter.