
Google SketchUp
Hvad er Google SketchUp?
At tegne 3D-modeller plejer at være noget, man gør i Maya, 3ds Max, AutoCAD eller lignende avancerede programmer, som koster spidsen af en jetjager - og hvor computeren, der skal trække programmet, koster resten. Sådan er det ikke længere. Google har nemlig produceret et 3D-modelleringsværktøj, der - som de øvrige Google-produkter - er ganske gratis at bruge. Google SketchUp hedder det, og det sætter dig i stand til at tegne både simple og ret avancerede 3D-modeller. 3D-modelleringsværktøjer anvendes fortrinsvist af arkitekter, ingeniører, designere og andre, der skal visualisere f.eks. ting og bygninger med computermodeller.
SketchUp er nemmere at bruge end andre 3D-modelleringsprogrammer, men kræver dog alligevel at man er en ret øvet bruger af digitale redskaber.
Google SketchUp i undervisningen
Brug Google SketchUp til at tegne bygninger i 3D
Muliggør diskussion om størrelsesforhold, tredimensional rumlig dybde og 3-aksede koordinatsystemer (x,y,z )
Guides
Installér programmet
For at anvende Google SketchUp, skal det først installeres på computeren. Gå til sketchup.google.com og klik på knappen 'Download Google SketchUp'.

Kom i gang
Step 1: Instruktionsvideoer
Den bedste måde at komme i gang med SketchUp og blive bekendt med alle funktionerne er ved at se instruktionsvideoerne: sketchup.google.com/training/videos.html.

Step 2: Tutorials
Du kan også vælge at få beskidte hænder med det samme og gennemgå Googles tutorials, hvor du trin for trin får førstehåndskendskab til redskabet. For at starte en tutorial, skal du først downloade den og efterfølgende åbne den i SketchUp - den skal altså ikke importeres.

Tip
- De tegnede modeller kan indsættes i Google Earth.
Besøg os på