Kiosko

På Kiosko kan du se billeder af dagens avisforsider fra hele verden. Til hver avis er der også koblet et link direkte til avisens hjemmeside. Brug f.eks. Kiosko til at sammenligne dækningen af verdensnyheder alverdens aviser.
Senest opdateret:
30. september 2011
Besøg website:
Kiosko

Hvad er Kiosko?

Kiosko viser dig dagens avisforsider fra hele verden. Til hver avisforside er der et link direkte til avisens hjemmeside, hvor du kan læse videre i avisen. Siden kræver intet login, og skal ikke downloades. Den fungerer direkte i din browser og er klar til brug med det samme, du åbner den.


Kiosko i undervisningen

  1. Kiosko kan bruges i alle sprogfag og i samfundsfag.

  2. Giver mulighed for sammenligning og diskussion af overskrifter og indhold i alverdens aviser.

  3. God til øvelser i fremmedsprog omkring aktuelle nyheder og emner.

  4. Giver hurtigt overblik over, hvad der sker ude i verden.


Guides

Brug Kiosko

Print guide

Step 1: Vælg sprog og verdensdel

Selve Kiosko kan ses på tre forskellige sprog: Spansk, engelsk og fransk - vælg sprog øverst på siden. Øverst er der også en bjælke med de forskellige dele af verden, der er aviser fra. Under hver verdensdel eller land kan du klikke dig videre ind under de specifikke avisforsider, som hører til området.

Oversigt over avisforsider
Oversigt over avisforsider

Step 2: Vælg dato

I bjælken er der også mulighed for at gå en uge tilbage i arkivet, hvis du vil se forsiderne fra ugens løb. Til venstre på siden står der i gult hvilken dato, der lige nu vises avisforsider fra.


Step 3: Vælg avis

Du kan vælge at klikke direkte på en af de synlige forsider, eller du kan klikke dig ind på et land og derfra vælge et område.

Hvis du klikker på avisforsiden, f.eks. forsiden af 'El Pais', kommer du direkte ind på avisens hjemmeside, hvor du kan læse videre i avisen.

Eksempel fra Spanien: El Pais
Eksempel fra Spanien: El Pais