Ptable

Ptable har støvet det periodiske system af. Gå på opdagelse i grundstofferne i en verden af viden, billeder og videoer. Redskabet er en gratis, dynamisk og interaktiv webservice, der heller ikke kræver login.
Senest opdateret:
10. august 2011
Besøg website:
http://ptable.com/

Hvad er Ptable?

Ptable er en oversigt over det periodiske system med masser af muligheder for at få flere oplysninger om de enkelte grundstoffer. Siden er gratis at bruge og kræver ikke login.

Ptable er en interaktiv oversigt over grundstofferne, hvor man let kan indhente oplysninger fra Wikipedia on de enkelte stoffer. Der er også mulighed for at se videoer og billeder til hvert grundstof.


Ptable i undervisningen

  1. Giver et hurtigt overblik i fysikundervisningen

  2. Kan med fordel kombineres med et Smartboard i klasseundervisningen

  3. God til at indhente information til fysikrapporten

  4. Mulighed for at diskutere kildekritik på nettet i forhold til alle online-informationerne

  5. Lader eleverne kombinere læring via tekst, billeder og video


Guides

Brug Ptable

Print guide

Gå til Ptable.com.

Når du åbner siden i din browser, vil siden automatisk være på dansk. Ptable findes dog på over 30 sprog - vælg evt. et andet sprog i øverste højre hjørne. 

Ptable er en interaktiv oversigt. Ved at køre musen over en gruppe eller et enkelt grundstof, får man automatisk oplysninger om det. Derudover kan man klikke sig videre til pop-ups med informationer fra Wikipedia om grundstofferne. Der er også mulighed for at se videoer og billeder til hvert grundstof.

Træk i temperaturmåleren øverst til højre og se, hvordan grundstofferne reagerer ved forskellige temperaturer - om og hvornår de ændrer tilstand.

Man kan vælge, om man vil se skemaet i bred format for at få bedre overblik, eller om man vil se skemaet med alle informationer på skærmen. Derudover kan man til- og fravælge om man vil have vist grundstoffernes egenskaber, isotoper osv.. Det hele er inddelt i farveskemaer efter grundstofgrupper, så det er nemt at skabe overblik og finde informationer.