Sumo Paint

Sumo Paint er et online tegneprogram med simple redskaber. Derudover er Sumo Paint også et community for alle med interesse for at udfolde sig kreativt. Lav tegninger, redigér billeder og del dine værker med andre.

Hvad er Sumo Paint?

Sumo Paint er en social webservice og et community for alle med hang til kreativt og interaktivt indhold. Tegneprogrammet er både til dem, som vil lave simple og hurtige tegninger og til dem, som måske som vil arbejde med mere avancerede lag og effekter - f.eks. 3D. Man kan også redigere i sine egne fotos.

Der er også mulighed for at redigere i de tegninger, som andre har delt til formålet.


Sumo Paint i undervisningen

  1. Lav tegninger og redigér billeder til præsentationer

  2. Skab digital kunst i billedkunst

  3. Styrker kombinationen af kreative evner og digitale kompetencer


Guides

Opret en konto

Print guide

Step 1: Find Sumo Paint

Gå til sumopaint.com. Klik på den røde knap 'Join now!' nederst til venstre.


Step 2: Udfyld felter

Udfyld nu formularen med valgfrit brugernavn, password og din email. Klik på 'Register Sumo Account' - så er du oprettet!


Brug Sumo Paint

Print guide

Step 1: Kom i gang

Start på en ny tegning ved at logge ind og klikke på 'Open Sumo Paint' midt på forsiden. Du kan altid komme til forsiden ved at klikke på det lille sumohovede øverst til venstre i menuen.


Step 2: Ny tegning

Du kan ændre sproget i øverste venstre hjørne. Det gør du ved at klikke på det lille flag. Sproget vil automatisk være sat til amerikansk, men du kan vælge at ændre det til dansk.

Klik på 'Nyt billede'. Herfra kan du importere billedfiler m.m. hvis du har brug for det.


Step 3: Tegn, redigér og gem

Nu kan du tegne og redigere. I menuen til venstre kan du vælge børster, farver og figurer, og i menuen til højre kan du se information omkring dine valg. Med Sumo Paint kan du også lægge 3D-effekter på billedet og dermed tilføje en helt ny dimension.

Øverst har du også en menu. Her kan du f.eks. importere billeder til din tegning. Vælg 'Fil' - derefter kan du åbne filer fra din computer, fra din Sumo konto eller fra en URL.

Det er også under 'Fil', at du gemmer dine tegninger. Vælg enten 'Gem på Sumo konto' eller 'Gem på min computer...'. Hvis du ikke får gemt, inden du lukker dit arbejdsvindue, vil Sumo Paint spørge dig, om du vil gemme.


Del dine tegninger

Print guide

Step 1: Gem din tegning til deling

Hvis du gerne vil dele din tegning, skal du starte med, at gemme den på din Sumo konto:

Klik på 'Fil' og 'Gem på Sumo konto'. Nu har du mulighed for at bestemme, om andre skal kunne redigere i din tegning (tillad remixing), om andre må kunne se den (tillad visning), eller om tegningen kun skal være tilgængelig for dig selv (privat billede). Hvis du vil dele tegningen, skal du vælge én af de to første muligheder.


Step 2: Del tegning

Luk redigeringsvinduet med din tegning, så du kommer tilbage til SumoPaints side. Klik på 'My Images' i menuen øverst.

Her har du et overblik over de tegninger, som er gemt på din Sumo-konto. Nederst på siden kan du dele dine tegninger via Facebook, Twitter eller et link. Klik på 'Share' og få en URL (et link), som du kan sende til dem, du vil dele tegningen med. Hvis du har gemt billedet og har tilladt remixing, vil dem du deler billedet med, have mulighed for at tegne videre på din tegning.


Redigér andres tegninger

Print guide

Step 1: Find en tegning

Under 'Images' på SumoPaints side kan du se tegninger, som andre har lavet. Du kan sortere i dem i forhold til vurdering, eller hvornår de er lavet.


Step 2: Redigér i en tegning

Når du klikker på en tegning, kan du se, om du kan redigere i den. Hvis der, i venstre side, er mulighed for at klikke på 'Edit in Sumo Paint', kan du redigere i tegningen. Klik på knappen og tegningen vil åbne og være klar til redigering.