Wikispaces

En wiki er et gratis website, hvor man opbygger indholdet i fællesskab - uden login. Organisér jeres viden, del informationer og dokumentér jeres aktiviteter. Det er både nemt og sjovt, at arbejde med wiki's!

Hvad er Wikispaces?

En wiki er, kort fortalt, en hjemmeside, der er gratis og nem at lave, og hvor alle kan oprette og redigere indhold uden login. Hvis I vil arbejde med coorperative learning, er det oplagt at prøve dette redskab.

Wiki'en er særligt velegnet til bl.a. gruppearbejde om et emne eller planlægning af studieture i klassen. Siden ligger selvfølgelig online, så man kan se og redigere den fra enhver computer. Når man opretter siden, kan man tilpasse sidens 'privacy'-instillinger, så alle i klassen kan oprette og redigere indhold uden at skulle logge ind. (Dén som opretter wiki'en er dog nød til at lave en gratis Wiki-konto - men det er ingen sag). Der er mulighed for at skrive tekst, lave links og lægge billeder og video op. Som Wikispaces logo viser, er wikis en organisk måde at samarbejde.

Slut med at sende planlægingsmails på kryds og tværs, hvor halvdelen bliver væk i bunkerne og slut med at redigere i den forkerte version af teksten til gruppens opgave. Bare læg det hele på jeres wiki og redigér online!

Der findes forskellige redskaber til at lave wikis - vi anbefaler Wikispaces, da det er mest intuitivt at bruge.

Denne video giver en hurtig introduktion til "the wonders of wikis" :) Videoen er på engelsk.


Wikispaces i undervisningen

  1. Muliggør samarbejde og fælles redigering i klassen

  2. Lægger op til diskussion af kildekritik omkring internettets redigeringsmuligheder

  3. Giver indsigt i opbygningen af online sites

  4. Kan anvendes til planlægning af opgaver, studieture, temauger eller klassearrangementer.


Guides

Opret dig på Wikispaces

Print guide

Step 1: Find Wikispaces

Gå til wikispaces.com og vælg "Wikis for individuals and Groups".


Step 2: Tilmeld dig

Udfyld med valgfrit brugernavn, password og din email og klik derefter på den store røde 'Join'-knap. Nu får du en mail fra Wikispaces (tjek evt. din junkmail, hvis den lader vente på sig). Klik på aktiveringslinket i mailen, så kommer du automatisk til dit "dashboard" og nu kan du begynde at lave en wiki.


Lav din første wiki

Print guide

Step 1: Opret en wiki I

Et 'dashboard' kan beskrives som dit wiki-skrivebord, hvor dine redskaber ligger. Fra dit 'dashboard' kan du oprette en ny wikiside. Klik på den blå tekst midt på siden: "Create a new wiki now".


Step 2: Opret en wiki II

Du skal nu give din wiki-side et navn, betemme om den skal være 'public', så alle kan redigere i den, eller 'protected', så alle kan se den, men kun udvalgte personer kan redigere, eller om den skal være 'private' - kun for dig. Det vil koste penge at lave wikien helt privat. Til klasse-/gruppearbejde anbefaler vi at oprette en 'protected' wiki, så alle kan se siden, men du kan bestemme, hvem der må redigere i den.


Step 3: Det første indhold

Nu møder du en guide på engelsk til at bruge Wikispaces. Guiden kan lukkes ved at klikke på krydset i øverste højre hjørne.

Klik på "Edit" øverst til højre for at redigere den side, du er på. Nu har du forskellige tekstredigeringsmuligheder. Slet den teksten på siden og skift den ud med din egen. Klik på 'Save'. Nu har du lavet den første side i din Wiki!


Lav en ny side

Print guide

Step 1: Lav ny side

På din Wiki har du fra starten en forside, som hedder "Home". Nu vil vi oprette endnu en side til vores wiki. For hurtigt at kunne finde den igen, laver vi et link til den nye side på forsiden.

Klik på "New page" i menuen til venstre, giv siden en passende titel og klik på "Create". Vi vil lave en side med links til spændende sider online, så vi kalder den, ja... 'Spændende sider online'.


Step 2: Tilføj indhold

Nu åbner din nye side, og du kan redigere og tilføje indhold med det samme. Vi vil gerne lave en liste med links til spændende sider online. Husk at klikke "save" til sidst.


Step 3: Link fra forsiden

Klik på dit "logo" i øverste venstre hjørne, for at komme til din forside (Home). Du kan følge med i, hvilken side du er på, ved at se hvilket navn, der står ud for stjernen i den grønne menu øverst. Der skal nu stå "Home".

Nu kan du lave et link til din nye side fra forsiden. Klik "Edit" i øverste højre hjørne, og skriv en link-tekst - f.eks. "Link til spændende sider online". Markér teksten og klik på den lille knap i menulinjen, som hedder "Link". Nu dukker en lille box frem. Den øverste linje hedder "Link Text" og er udfyldt med den tekst, du markerede. Den næste linje hedder "Wiki" og henviser til den wiki, du sidder og arbejder i. Den tredje linje er en drop-down-menu, og her skal du vælge, hvilken side linket skal henvise til. Vælg den side, som du lige har oprettet. Klik "Add link", når informationerne er korrekte.


Step 4: Resultatet

På billedet nedenfor kan du se, hvordan forsiden af din wiki kommer til at se ud med det nye link. Når du klikker på linket, kommer du ind på din nye side. Du kan også se et link til din nye side i menuen til venstre. I vores eksempel på billedet nedenfor hedder den nye side "Spændende sider online". Hvis du opretter flere sider, kommer de også til at ligge her.


Tip

  • Brug wikien som et mindmap. Læg alle tanker og idéer