Wordpress

En blog er en hjemmeside, hvor man løbende tilføjer f.eks. tekst og billeder som nye blogindlæg med dato på. Blog-formatet er derfor særligt velegnet til at dokumentere forløb. Med en blog kan man afprøve nye roller som skribent og medieformidler.

Hvad er Wordpress?

Der findes lige så mange måder at blogge på, som der findes blogs. Og der anslås at være over 100 mio. af slagsen! Derfor findes der hverken rigtige eller forkerte måder at blogge på, kun DIN måde!

Man kan f.eks. blogge fra sin ferie, hvor man skriver et nyt indlæg hver dag og måske tilføjer billeder og video. Man kan også bruge bloggen til at dokumentere processen i et opgaveforløb. Mulighederne er mange og bloggen kan bruges på mange niveauer.

Mange blogs indeholder korte uformelle indlæg, som regel med et personligt præg, der enten handler om hverdagsbetragtninger eller mere fokuserede emner som f.eks. mode, fotografi eller politik. Man kan også tilføje sider til sin blog - f.eks. en 'Om mig'-side. Man kan tilføje både tekst, billeder, videoer og links til sine blogindlæg og sider. Lav en gratis blog hos f.eks. wordpress.com.


Wordpress i undervisningen

  1. Brug bloggen som logbog og portefølje for den enkelte elev eller i klassen.

  2. Styrker kendskabet til opbygning af hjemmesider

  3. Opfordrer eleverne til samarbejde

  4. Konstant mulighed for at tilføje nyt indhold og udvikle bloggen.

  5. Mulighed for at sætte fokus på tegnsætning og skriftlig formidling


Guides

Opret bruger

Print guide

Step 1: Find Wordpress

Gå til wordpress.com og klik på den orange knap "Get started here".


Step 2: Registrér dig

Nu skal du udfylde diverse informationer omkring dig selv og den konto, du er ved at oprette.

Du kan vælge at se Wordpress på dansk ved at klikke på linket i teksten: "WordPress.com is also available in Dansk". Nu vælger du en blogadresse. Du kan altid ændre det senere. Vælg et valgfrit brugernavn, password og tilføj din emailadresse.

Skriv evt. brugernavn, password osv. ned på papir, da man let kan glemme det i farten. Til sidst kan du vælge hvilket sprog bloggen skal være på. Klik nu på den orange knap "Sign up".


Step 3: Aktivér din blog

Mens du venter på at modtage en aktiverings-mail fra Wordpress, kan du vælge at udfylde lidt information til din blogprofil. Du kan tilføje dit navn, efternavn og en lille beskrivelse. Husk at klikke "Save profile" til sidst.

Nu har du har fået en mail fra Wordpress. Klik på aktiveringslinket i mailen. Nu er du klar til at blogge!

 


Opret dit første blogindlæg

Print guide

Step 1: Kontrolpanel

Når du logger ind på din blog, kommer du til dit kontrolpanel (Dashboard i den engelske version). Du kan betragte kontrolpanelet som 'bagsiden' af din blog, hvor du kan lave forskellige ændringer og bagefter besøge forsiden for at se, hvordan ændringer og tilføjelser tager sig ud.

Det er også herfra, at du kan oprette nye indlæg i din blog.

Kontrolpanel
Kontrolpanel

Step 2: Nyt indlæg

For at oprette et nyt indlæg kan du klikke på "Add new" i den grå menulinje øverst. Nu kommer du direkte ind til den side, som du skal udfylde med overskrift og indlæg.


Step 3: Udgiv indlæg

Når du har skrevet det, du vil og evt. har tilføjet billeder og video, skal du klikke på den blå knap ude til højre, hvor der står "Udgiv". Hvis du først vil se, hvordan dit indlæg kommer til at se ud på bloggen, før det bliver offentliggjort, kan du klikke på "Preview".


Step 4: Lær mere om dit kontrolpanel

Denne lille video på engelsk giver lidt mere information omkring, hvordan du navigerer i dit kontrolpanel.


Skift tema

Print guide

Step 1: Tema

Et 'tema' er bloggens udseende. I dit kontrolpanel har du mulighed for at vælge et nyt tema til din blog i menuen til venstre.


Step 2: Vælg tema

Wordpress tilbyder en række gratis temaer, som du frit kan vælge imellem. Klik på det tema, som du gerne vil afprøve. Hvis du alligevel ikke synes om det valgte tema, kan du klikke på det X, som sidder øverst i venstre hjørne og prøve med et andet tema.

Når du finder et passende tema, klikker du på "Activate" i øverste højre hjørne. Nu har dit blog fået nyt udseende. Du kan ændre det igen, hvis du har lyst senere...

Eksempel på tema
Eksempel på tema

Tilføj widgets

Print guide

Step 1: Hvad er widgets?

Widgets er funktionaliteter, som du kan tilføje til din blog. Måske synes du, at det er for viderekomne - spring over for denne gang eller prøv dig frem.

Du kan f.eks. tilføje en 'tag-cloud', som tilføjer en kasse med de mest brugte tags på din blog. Du kan også tilføje billeder fra din Flickr-konto, hvis du har sådan én. RSS-feed er også en meget anvendelig widget. Kombinér f.eks. med Diigo, og hent dine Diigo-links ind på bloggen.

I dit kontrolpanel skal du finde 'Udseende' i menuen til venstre og så klikke på Widgets.


Step 2: Mulighederne

Under widgets kan du se dine muligheder.

Tilgængelige widgets
Tilgængelige widgets

Step 3: Anvend widgets

Find nu den widget, du vil tilføje. Træk den op i højre side, under "Primary Widget Area". Her ligger sikkert nogle Widgets i forvejen - dem kan du også redigere i. Hvis du f.eks. vælger "RSS", trækker du den op i Primary Widget Area, og så skal du klippe linket til dit RSS feed ind, give det et navn og klikke 'Gem'.


Step 4: Widgets på blogforsiden

Nu ligger den valgte funktionalitet på din blogforside. Billedet viser et eksempel med sociale bogmærker fra Diigo, som bliver vist i højre side af bloggen.


Tip

  • Kom hurtigt igang - opret en fælles blog til klassen, så eleverne kan logge ind med samme brugernavn og password. Bloggen kan bruges til masser af opgaver og projekter fremover.