
Oversvømmelse i Bangladesh
01. february 2012
Intro til opgaven
Denne opgave eksperimenterer med velgørende innovation under overskriften Low Tech - High Impact. Opgaven er udarbejdet af FDF og Folkekirkens Nødhjælp og testet på FDF Landslejren i sommeren 2011.
Opgaven er delt op i en situationsbeskrivelse, en udfordring og forslag til nogle materialer, som eleverne skal bruge til at løse udfordringen. I denne opgave gælder det om at sætte sig i familien Nuakhalis sted og løse en livstruende udfordring i forbindelse med oversvømmelsen. I løbet af opgaven skal eleverne udnytte deres innovationsevne til at problemløse i den tredie verden.
I løbet af opgaven skal eleverne samtidig arbejde med digitale redskaber som Google Search og IfItWereMyHome til at finde flere informationer om Bangladesh og Wordpress til at samle og dokumentere alle ideerne i klassen.
Redskaber, der skal bruges

Google Search
www.google.comDet er ikke for ingenting, at Google er den mest dominerende søgemaskine i verden. Brug Google Search til researchfasen, når der arbejdes med opgaver og præsentationer. Få mere præcise søgeresultater med disse søgetips.

IfItWereMyHome
http://www.ifitweremyhome.com/index/DKHvordan ville dit liv være anderledes, hvis du boede i Korea, Sverige eller Burundi? På IfItWereMyHome kan man let sammenligne to landes størrelse, spædbørnsdødelighed, arbejdsløshed, indtjening, strømforbrug og meget mere.

Wordpress
http://wordpress.com/En blog er en hjemmeside, hvor man løbende tilføjer f.eks. tekst og billeder som nye blogindlæg med dato på. Blog-formatet er derfor særligt velegnet til at dokumentere forløb. Med en blog kan man afprøve nye roller som skribent og medieformidler.
Klar, parat, start!
Situationen: Hvert år i regntiden bliver Bangladesh ramt af massive oversvømmelser og ofte bliver husene skyllet væk af vandmasserne. I er familien Nuakhali og jeres hjem er skyllet bort. I har ingen steder at søge hen. Overalt er der vand og ingen af jer kan svømme. I har hørt, at der er land cirka tre kilometer borte - og hvis I skal overleve, skal I forsøge at nå derhen. Her kan I få mad og rent drikkevand.
Udfordringen: Lav en løsning, der sikrer at familien kan komme væk fra oversvømmelsen - også næste gang den rammer.
Materialer: I må selv bestemme hvilke materialer, I vil bruge. Tænk fx på hvad, der vil flyde forbi jer? Tagplader, presenning, træ, vandflasker, snor osv. Find også materialer, der kan forberede jer på næste regntid.
Nu skal I i gang med at skabe et transportmiddel ud af de materialer, I har fundet. Gå sammen i grupper og test jeres materialer. Kan det flyde? Brug også Google Search og IfItWereMyHome til at blive lidt klogere på Bangladesh og oversvømmelser.
Tag billeder af jeres ideer og materialer - helt fra start til slut, så I også viser processen.
Læg jeres ideer op på jeres fælles klasseblog. Læg billeder og tekst op som indlæg på bloggen. I teksten kan I forklare jeres idé og hvordan det skal fungere som redning for familien Nuakhali - også næste gang, der er oversvømmelse.
Fortæl om jeres idé til resten af klassen evt. hele skolen, hvis I har innovationsuge på skolen. Send også et link til bloggen til jeres venner og familie.
Allerede færdig?
Familien Nuakhali er ikke de eneste, der har brug for hjælp. Find andre udfordringer, I ønsker at gøre noget ved. Det kan være i den 3. verden eller i Danmark.
Forberedelse
Snak med eleverne om materialer, der fungerer til denne udfordring. Måske har eleverne nogle overraskende forslag?
Måske skal I teste materialerne i svømmehallen?
Besøg os på