AI i økonomi og regnskab: hvor det hjælper, og hvor ansvaret bliver

Månedsafslutningen er færdig, og controlleren skal skrive tre linjer til ledelsen om, hvorfor lønomkostningerne ligger over budget. Tallet er fundet på to minutter. Forklaringen tager en halv time, fordi den skal være kort, korrekt og til at forstå for en direktør, der ikke kender kontoplanen. Det er den slags opgave, AI er god til. Bogføringen bag tallet er en anden sag.

Artiklen handler om den grænse, og om hvorfor ansvaret for bogføringen ligger præcis, hvor det lå før. Det er baggrund og ikke juridisk rådgivning. Spørgsmål om jeres egen bogføring hører hjemme hos jeres revisor eller jurist.

Hvor står økonomiafdelingerne med AI?

De fleste er i gang, og få mærker en stor effekt. Gartner offentliggjorde 8. juni 2026 en undersøgelse blandt 183 CFO'er, gennemført i juni 2025: 84 % har taget AI i brug eller planlægger at gøre det i økonomifunktionen, men kun 7 % oplever en høj eller meget høj effekt.

Tallet skal læses med forbehold. Gartner er et konsulenthus, stikprøven er lille og global, og pressemeddelelsen bruges til at argumentere for strukturerede AI-køreplaner. Alligevel er afstanden mellem 84 og 7 for stor til at ignorere. Mange er i gang, og få har fundet de opgaver, hvor gevinsten faktisk opstår.

De danske tal er mere generelle. Ifølge Danmarks Statistik (ITAV28) brugte 59 % af virksomheder med mindst 10 ansatte AI i 2026 mod 15 % i 2023. Da Digitaliseringsstyrelsen formidlede tallene for 2025 i september 2025, skyldtes væksten især brug af store sprogmodeller til at lave eller analysere tekst. Der findes ingen nye danske tal for AI brugt specifikt til regnskab eller økonomistyring, så hvor meget af væksten der ligger i økonomiafdelingerne, ved vi ikke.

Hæft jer ved det med tekst. Sprogmodeller er gode til sprog, og meget af arbejdet i en økonomiafdeling er netop sprog: forklaringer, notater, mails og aftaler. Begynd dér.

Hvad ændrer sig i reglerne for bogføring?

Kravene til digital bogføring bliver bredere og mere detaljerede fra 2026 til 2028, men ingen af dem handler om AI. For de regnskabspligtige virksomheder er kravet om digital bogføring allerede trådt i kraft. Her er de næste datoer, som Erhvervsstyrelsen selv oplyser dem.

Reglerne for, hvornår den enkelte virksomhed er omfattet, har flere detaljer, end en liste kan rumme. Slå jeres egen situation op i vejledningen, eller spørg jeres revisor.

For økonomiafdelingen betyder det mere data i strukturerede formater og flere processer, der kører automatisk mellem systemerne. Så er det fristende også at lade AI tage næste skridt, og inden da skal I vide, hvad reglerne siger om ansvaret.

Hvem har ansvaret, når AI laver første udkast?

Efter vores læsning virksomheden, som det altid har været. Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven, version 5 fra marts 2026, nævner hverken kunstig intelligens eller AI. Den beskriver automatisering, fx import af e-fakturaer, bankintegration og automatisk momsregistrering, men uden særregler for, hvordan en postering er blevet til.

Når der ikke er særregler for AI, gælder de almindelige regler for al bogføring, også når en sprogmodel har foreslået posteringen eller skrevet forklaringen. Virksomheden skal stadig kunne stå inde for, at bogføringen er korrekt.

To detaljer fra vejledningen er gode at kende:

• Udbyderen har ansvaret for systemet, ikke for jeres posteringer. Bruger I et registreret bogføringssystem, ligger ansvaret for it-sikkerhed og backup hos udbyderen (afsnit 6.8). Det dækker systemet, ikke om jeres posteringer er rigtige.
• Bødeansvar kan også ramme andre end virksomheden. Ifølge vejledningen kan det også ramme dem, der bogfører for jer, fx bogholdere og revisorer (afsnit 8.3).

Vi har svært ved at se, at "AI foreslog det" skulle ændre noget af det. Men det er vores læsning og ikke rådgivning. Har I en konkret sag, så tal med jeres egen revisor eller jurist.

Hvor hjælper AI økonomiafdelingen i dag?

AI hjælper mest, når tallene allerede er fundet, og der skal skrives om dem. I de fem opgaver nedenfor er gevinsten størst, og kontrollen er til at overskue.

1. Forklaring af afvigelser

Giv AI budget, realiseret og dine egne noter om årsagerne, og bed om et kort afsnit pr. afvigelse til en læser, der ikke kender kontoplanen. AI skal ikke finde årsagen. Den skal formulere den, du allerede kender. Bed den samtidig markere, hvor dine noter ikke forklarer hele afvigelsen, så du ved, hvor du mangler at grave.

2. Månedsnotatet til ledelsen

Samme princip i et større format. Lad AI lave første udkast ud fra nøgletallene og jeres egne punkter, og giv den sidste måneds notat som eksempel på form og tone. Så går din tid til vurderingerne i stedet for til sætningerne. Tallene i notatet skal komme fra jeres system og tjekkes mod det. AI skriver ikke tal ind, den skriver om dem.

3. Opsummering af kontrakter og aftaler

Lejekontrakter, leverandøraftaler og låneaftaler er lange, og det er få punkter, der betyder noget for økonomien: betalingsbetingelser, indeksering, opsigelse, bod og garantier. Bed AI trække netop de punkter ud med henvisning til paragraffen, så du kan slå op og kontrollere. En opsummering uden henvisninger kan du ikke tjekke, og den skal derfor ikke bruges.

4. Formelrevision i regneark

Budgetter og afstemninger lever i regneark, og de farligste fejl er formler, der regner rigtigt på det forkerte: en sum, der stopper to rækker for tidligt, eller et hardkodet tal midt i en kolonne af formler. AI kan læse alle formler i et ark på én gang og pege på dem, der afviger fra deres naboer. Metoden og en prompt, du kan bruge, står i artiklen om AI til Excel og dataanalyse.

5. Første udkast til rykkermails

En rykker skal være venlig, tydelig og bestemt på samme tid, og det er svært at skrive den tyvende af dem en fredag eftermiddag. AI kan lave udkast i flere tonelejer, fra den første venlige påmindelse til den sidste, før sagen går videre. Beløb, fakturanumre, datoer og gebyrer skal komme fra jeres system, og et menneske sender. Er debitor en privatperson, er navn og gæld personoplysninger, og så gælder reglerne i afsnittet om data længere nede.

I alle fem tager AI sig af sproget, mens et menneske leverer og kontrollerer tallene.

Hvor fejler AI i regnskab og beregninger?

AI fejler oftest i beregninger med mange trin og i at forklare, hvorfor noget er forkert. To benchmarks fra 2025 viser mønstret.

Flere trin, flere fejl

I FinMaster testede Jiang og kolleger sprogmodeller på finansielle arbejdsgange fra ende til anden. Nøjagtigheden faldt fra over 90 % på enkle opgaver til omkring 40 % i komplekse scenarier, der kræver ræsonnement i flere trin. Beregninger med ét nøgletal startede på 58 % og faldt til 37 %, når flere nøgletal skulle regnes sammen.

Forbeholdet er stort: Studiet er et preprint, der ikke er fagfællebedømt, og modellerne fra 2025 er allerede afløst af nyere. Vi bruger det derfor ikke som et mål for dagens værktøjer, men som en illustration af en mekanisme, alle økonomifolk kender fra regneark. En lille fejl i trin to bliver i trin fem til en forkert konklusion, der ser rigtig ud.

Finder fejlen, men kan ikke forklare den

AuditBench, præsenteret på AAAI-workshops i 2025, testede sprogmodeller i revision af regnskaber. Modellerne kunne finde fejl, når de fik historiske transaktionsdata, men havde markante begrænsninger, når de skulle forklare fejlene og henvise til de relevante regnskabsstandarder. De havde også svært ved at revidere og rette et helt regnskab. Forbehold: Det er en workshopartikel, og transaktionerne var syntetiske.

At se, at noget er galt, er altså ikke det samme som at kunne forklare hvorfor, og i en økonomiafdeling betyder den forskel meget. En model, der markerer en usædvanlig postering, kan være nyttig. En model, der også leverer en overbevisende, men forkert forklaring med en henvisning til en standard, der ikke siger det, er farlig, fordi forklaringen lyder som en fagperson. Hvorfor modellerne finder på ting, og hvordan du opdager det, står i artiklen om AI-hallucinationer.

Hvilke kontrolprincipper skal gælde?

Fire principper dækker de fleste opgaver i en økonomiafdeling. De er korte nok til at hænge ved skærmen.

1. AI regner i kode, ikke i tekst. En sprogmodel forudsiger tekst, den regner ikke. Skal den regne, så bed den skrive og køre et lille program, fx i Python, og vise dig resultatet. Så er selve udregningen eksakt, og risikoen flytter sig til, om den har regnet på de rigtige tal.
2. Tjek to eller tre tal. Vælg tal, du selv kan regne efter på et minut, fx én kontos saldo eller én kundes samlede køb. Stemmer de, kan du stole lidt mere på resten. Hvis ikke, har du fanget fejlen, før den kom med i notatet.
3. Et menneske godkender alt, der bogføres eller sendes. AI laver udkast. Posteringer, betalinger, rykkere og notater til ledelsen går gennem en person, der kan stå inde for dem. Det gælder også, når AI-funktionen sidder inde i bogføringssystemet.
4. Gem prompten sammen med bilaget, hvor det giver mening. Har AI været med til at forme en forklaring, der indgår i dokumentationen, så gem prompten og udkastet i sagen. Vejledningen kræver det ikke, men det gør det muligt bagefter at se, hvad der var jeres vurdering, og hvad der var AI's forslag.

Ingen af principperne kræver et nyt system. De kræver, at teamet er enigt om dem, og at nogen siger til, når de ikke bliver fulgt.

Hvilke data må I give et AI-værktøj?

Regnskabsdata og persondata hører ikke hjemme i gratisværktøjer. Brug virksomhedskonti med en databehandleraftale, som jeres it-afdeling har godkendt.

I en økonomiafdeling er der flere personoplysninger, end man skulle tro. Lønkørsler, debitorlister med privatkunder, udlæg og rejseafregninger med navne er alle personoplysninger. Andre tal er ikke persondata, men stadig fortrolige: marginer, priskalkulationer, budgetter og regnskabstal, der ikke er offentliggjort endnu.

En enkel tommelfingerregel: Kan dataene ikke sendes til en ekstern konsulent uden en aftale, skal de heller ikke i et gratis AI-værktøj. Har I ikke en erhvervsudgave, så fjern navne, cpr-numre og kontonumre, eller øv jer på opdigtede tal. Hvilke data der er grønne, gule og røde, gennemgår vi i GDPR og AI i praksis.

Hvor skal I begynde?

Begynd med teksten, ikke med bogføringen. Vælg én af de fem opgaver ovenfor, som teamet laver hver måned, og brug AI på den i tre måneder med de fire kontrolprincipper. Så får I erfaring på en opgave, hvor fejl bliver fanget, før de får konsekvenser.

Lad bogføringen være den sidste opgave, I giver AI. Der er intet galt med automatiseringen i bogføringssystemerne, men ansvaret ligger hos jer, uanset hvem der har lavet første udkast.

Vil I øve principperne på jeres egne opgaver som hold, har vi samlet indhold og pris for et AI kursus for økonomi og regnskab.