AI i den offentlige sektor: store ambitioner og forvaltningsretten

Regeringen, KL og Danske Regioner vil have AI til at frigøre mindst 50 millioner timer i den offentlige sektor i 2035. Samtidig har Folketingets Ombudsmand bedt en række kommuner redegøre for, hvordan de bruger AI. Ét af brevene, til Glostrup Kommune, kom efter at en afgørelse fra kommunen viste sig at indeholde et afsnit skrevet af AI. De to ting hænger sammen, for reglerne for god forvaltning er de samme, uanset om sagsbehandleren skriver selv, eller AI skriver første udkast.

Artiklen er skrevet til dig, der er sagsbehandler eller leder i en kommune, en region eller en styrelse. Du kan læse, hvor AI allerede hjælper, og hvor grænsen går i den enkelte sag. Den er ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om en konkret sag, så spørg jeres egen jurist.

Hvad vil man med AI i det offentlige?

Man vil frigøre tid. Den 10. juni 2025 nedsatte regeringen, KL og Danske Regioner Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, der arbejder frem til udgangen af 2027. Målet er, at AI skal frigøre mindst 50 millioner timer, svarende til mindst 30.000 årsværk, i den offentlige sektor i 2035, og en væsentlig del allerede i 2030. Parterne peger selv på den største barriere: uklare eller forældede juridiske rammer.

Ikke alle er overbeviste om tallet. Dagen efter sagde Egedals kommunaldirektør, Jonatan Schloss, til Altinget, at potentialet på 30.000 årsværk mangler et analytisk grundlag. Artiklen ligger bag betalingsmur, så vi gengiver hans pointe og ikke hans ord. Og han rammer noget: Et politisk mål er ikke en måling.

Pengene er dog afsat. Den 15. december 2025 blev parterne enige om 266,7 mio. kr. til tre storskalaprojekter, der begynder i 2026:

1. Tale til tekst. Automatiseret dokumentation, først i den kommunale beskæftigelsesindsats og i regional administration og klinik, siden i sundhed og ældrepleje.
2. En digital assistent til borgere og virksomheder.
3. Digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejderne, med byggesager som eksempel.

Hvad virker allerede?

Der er lovende forsøg, men der er ikke offentliggjort målinger af, hvor meget tid AI sparer i danske kommuner. Det er vigtigt at sige højt, fordi tal om sparede timer ofte bliver gentaget, til de lyder som fakta.

Det bedst dokumenterede eksempel er TALT. København, Aarhus og Aalborg har sammen med Systematic udviklet tale til tekst-løsninger, og i alt 11 kommuner har afprøvet tre prototyper på sundhedsområdet. KL's opsamling fra 4. februar 2026 konkluderer, at løsningerne "kan lette dokumentationsarbejdet og flytte tid fra tastatur til borgerkontakt". En sygeplejerske i forsøget siger det sådan:

Systemet er ikke en afløsning for fagligheden, det er et supplement.

Opsamlingen angiver ingen målte tidsbesparelser. Den nævner også, at lovhjemlen til at bruge løsningerne i drift mangler, og at ny hjemmel ventes i 2026 i bl.a. sundhedsloven og ældreloven.

Et andet eksempel er Faxe Kommune, hvor jobcentret bruger dialogstøtte, der transskriberer og laver referat af borgersamtaler, og en chatbot i fagsystemet. Fagmediet OPS Indsigt beskrev det i august 2026, men beskrivelsen bygger mest på leverandørens oplysninger, og der er ingen målte resultater.

Derfor lover vi ingen tal i denne artikel. Vil I vide, om AI sparer tid hos jer, så mål det på jeres egne opgaver, før og efter. Hvordan det kan gøres enkelt, har vi beskrevet i Sådan måler I effekten af AI i hverdagen.

Gælder forvaltningsretten også, når AI skriver?

Ja, fuldt ud. Ansvaret for afgørelsen ligger hos sagsbehandleren og myndigheden, og Glostrup-sagen viser, hvad det betyder i praksis.

Sagen begyndte med en artikel i DR fra 5. juli 2026, som Ombudsmandens brev til kommunen henviser til. Artiklen fortalte om en borger, hvis afgørelse fra Glostrup Kommune indeholdt et AI-genereret afsnit. Kommunen kaldte det ifølge artiklen en klar fejl. Ifølge DR's artikel, som Ombudsmanden gengiver, siger kommunens egne retningslinjer, at medarbejderne "gerne [må] bruge AI, men ikke til at sagsbehandle eller træffe afgørelser, vurderinger eller beslutninger", og kommunen har ifølge artiklen meddelt, at den præciserer retningslinjerne. Bemærk det: Kommunen havde retningslinjer, og det skete alligevel.

Den 16. august 2026 bad Folketingets Ombudsmand Glostrup Kommune redegøre for, hvordan og til hvilke formål AI blev brugt i sagen, og hvilke oplysninger AI-værktøjet fik. Kommunen skal også forklare, hvordan den har sikret sig, at der er truffet en korrekt afgørelse, og at

de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder notatpligt, undersøgelsesprincippet, saglighed og begrundelse, er overholdt.

Ombudsmanden spørger desuden, om AI er brugt i andre sager, hvilke AI-værktøjer medarbejderne har adgang til, og hvordan kommunen sikrer, at retningslinjerne bliver fulgt.

Samme dag skrev Ombudsmanden til Hillerød Kommune og bad om en oversigt over kommunens AI-projekter, med særligt fokus på beskæftigelsesområdet. Bruger kommunen AI til mønstergenkendelse, fx i risikobaseret tilsyn, kontrol eller profilering, vil Ombudsmanden vide, om kommunen har indsigt i de kriterier og mønstre, der ligger til grund. Ombudsmanden skriver, at han har bedt en række kommuner om oplysninger om deres brug af AI.

Læg mærke til, at der er tale om undersøgelser og ikke udtalelser. Ombudsmanden har ikke konkluderet noget endnu. Kommunerne fik otte uger til at svare, og hvornår Ombudsmanden afslutter sagerne, vides ikke. Pr. 29. oktober 2026 har vi ikke fundet en udtalelse om sagerne på ombudsmanden.dk.

Hvad betyder de fire krav, når AI er med?

• Notatpligt. Vigtige oplysninger om sagens behandling skal kunne ses i sagen. Har AI bidraget til et udkast, bør det efter vores vurdering noteres. Om notatpligten kræver det, er blandt det, Ombudsmanden undersøger.
• Undersøgelsesprincippet. Myndigheden skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. AI kan opsummere det, du giver den, men kan ikke vide, hvad der mangler i sagen. Og AI kan opfinde paragraffer og praksis, der lyder rigtige. Læs mere om hvorfor AI finder på ting, og hvordan du tjekker den.
• Saglighed. Afgørelsen skal bygge på hensyn, der er relevante efter loven. En tekst fra AI kan bære hensyn med sig, som ingen har valgt bevidst.
• Begrundelse. Borgeren skal kunne se, hvilke regler afgørelsen bygger på, og hvilke hensyn der har været afgørende. Begrundelsen skal være sagsbehandlerens vurdering, ikke en generisk tekst, der lyder som en.

Hvad siger reglerne ellers?

Ud over forvaltningsretten og databeskyttelsesreglerne er der fire ting, en offentlig myndighed bør kende.

AI-forordningen: højrisiko fra 2. december 2027

AI-forordningens bilag III gør bl.a. AI, der bruges til at vurdere borgeres adgang til offentlige ydelser, til højrisiko (punkt 5). Kravene skulle have gældt fra 2. august 2026, men er udskudt til 2. december 2027 med forordning (EU) 2026/1744, som Europa-Kommissionen bekræfter. Forbuddene i artikel 5, fx mod visse former for social pointgivning, har gældt siden 2. februar 2025, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med fem af dem. Gennemsigtighedsreglerne i artikel 50 gælder fra 2. august 2026 og er relevante for chatbots, der taler med borgere. Kravet om AI-kundskaber i artikel 4 gælder også myndigheder. Læs mere i AI-kompetencer efter artikel 4.

Bekendtgørelse nr. 101/2026 om AI i beskæftigelsesindsatsen

Den 1. februar 2026 trådte en bekendtgørelse i kraft, der fastsætter reglerne for, hvornår kommunerne kan bruge AI med persondata i beskæftigelsesindsatsen. Selve hjemlen ligger i § 52 a, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Den er konkret om tre ting:

• Kommunerne kan ikke efter bekendtgørelsen træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering (§ 1, stk. 6).
• Kommunerne skal dokumentere brugen af AI i sagsbehandlingen, herunder hvordan teknologien er brugt, og hvor persondata er hentet fra (§ 2, stk. 1).
• Det skal "tydeligt fremgå" for borgeren, når AI bruges (§ 2, stk. 4).

Bekendtgørelsen gælder kun beskæftigelsesområdet. Men vi læser den som et klart signal om, hvad der forventes på andre områder: dokumentation, åbenhed og et menneske, der træffer afgørelsen.

KL's guide om generativ AI

KL udgav i december 2025 version 2.0 af sin guide til kommunerne. Den stiller tre spørgsmål: Kan vi bruge AI, må vi, og bør vi? Og den er tydelig om ansvaret: "Guiden er et supplement til lokale AI-retningslinjer, og kommunen har til enhver tid ansvar for, at lovgivningen overholdes."

Datatilsynet

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde i juni 2026 slutrapporter fra AI-sandkassen. Projekterne var ikke kommunale, men pointen gælder alle: "Databeskyttelsesreglerne og AI-forordningen indeholder forskellige krav, men har også væsentlige overlap", fx risikovurdering, dokumentation og ansvarlighed. Blandt tilsynets fokusområder i 2026 er brugen af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje. Hvilke data I overhovedet må lægge i et AI-værktøj, gennemgår vi i GDPR og AI i praksis.

Hvad er grønt, gult og rødt i sagsbehandlingen?

Jo tættere AI kommer på selve afgørelsen, jo mere kontrol kræver det. Inddelingen her er vores egen tommelfingerregel og ikke en officiel vejledning. Jeres egne retningslinjer går altid forud.

Grøn: forberedelse og sprog

• Interne udkast, fx en mødedagsorden eller et notat til kolleger uden persondata.
• Opsummering af lovgivning og vejledning, som du derefter tjekker i kilden.
• Sproget i breve: gøre en tekst kortere og lettere at forstå for borgeren.

Gul: tæt på sagen, kræver kontrol og notat

• Forslag til afgørelser, som sagsbehandleren selv vurderer, retter og står inde for.
• Journalnotater og referater, fx fra tale til tekst, som tjekkes mod det, der faktisk blev sagt.
• Her skal brugen noteres i sagen, og kun godkendte værktøjer må bruges.

Rød: må ikke overlades til AI

• Afgørelser uden en reel menneskelig vurdering.
• Profilering af borgere uden hjemmel.
• Persondata i værktøjer, som myndigheden ikke har godkendt.

Fem spørgsmål, før du bruger AI i en sag

Stil dig selv de fem spørgsmål, hver gang AI skal bruges i en konkret sag. Kan du ikke svare på et af dem, og ved du ikke, hvem du skal spørge, så lad være.

1. Er der persondata med? Navn, cpr-nummer, helbred og sociale forhold må kun i værktøjer, som myndigheden har godkendt til netop det.
2. Er værktøjet godkendt? Et gratis værktøj på din private konto er aldrig godkendt til sagsbehandling, uanset hvor godt det er.
3. Hvem vurderer? Det skal være dig. Hvis du ikke kan forklare, hvorfor afgørelsen er rigtig uden at henvise til AI, har du ikke vurderet den.
4. Kan begrundelsen stå alene? Læs den, som borgeren vil læse den. Henviser den til de rigtige regler, og er det de hensyn, der faktisk var afgørende?
5. Er brugen noteret? Skriv kort i sagen, hvad AI har bidraget med, og hvad du selv har kontrolleret. Så kan andre se det, hvis sagen bliver påklaget.

Hvad betyder det for ledere i det offentlige?

At retningslinjer ikke er nok. Glostrup havde retningslinjer, der sagde, at AI ikke måtte bruges til at træffe afgørelser. Det, der mangler mange steder, er, at medarbejderne har øvet sig i at bruge AI på egne opgaver og ved, hvornår de skal stoppe. Det kræver tid og træning, ikke kun et dokument på intranettet.

Tre ting kan I gøre nu. Giv medarbejderne et godkendt værktøj, så de ikke bruger deres private. Gør det let at notere brugen af AI i fagsystemet, fx med en fast formulering. Og mål effekten, før I melder sparede timer videre i organisationen. Hvordan I skriver retningslinjer, der bliver fulgt, har vi beskrevet i Sådan skriver I en AI-politik. Vil I træne det på jeres egne sager, kan I se vores AI kursus for virksomheder og organisationer.

Målet om 50 millioner timer kan godt blive til noget. Timerne skal bare findes i forberedelsen, i dokumentationen og i sproget i brevene og aldrig i afgørelser, som intet menneske har vurderet og kan forklare.