AI-kompetencer efter artikel 4: fra lovkrav til et langt arbejdsliv med AI

Kort svar: Siden 27. juli 2026 kræver artikel 4 i AI-forordningen, at I træffer foranstaltninger, der understøtter udviklingen af medarbejdernes AI-kompetencer. Der er ikke noget bestemt niveau, I skal nå, intet certifikat, og en intern liste over træning og vejledning er nok som dokumentation. Det er et lavt gulv. Men gulvet er ikke det interessante. Det interessante er forskellen på de medarbejdere, der kun får det, loven kræver, og dem, der får et rigtigt løft i deres eget arbejde.

Om I overhovedet er omfattet, og hvilke misforståelser I roligt kan ignorere, har vi skrevet om i Er I omfattet af AI-forordningen? Denne artikel går et skridt videre: Hvad siger den nye ordlyd præcist, hvem fører tilsyn, hvor står danske medarbejdere, og hvordan bygger I et kompetenceløft, der både opfylder kravet og holder i mange år?

Artiklen er ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om jeres forpligtelser, så spørg jeres jurist eller advokat.

Hvad siger artikel 4 i dag?

Den gældende ordlyd kommer fra forordning (EU) 2026/1744, i daglig tale "Digital Omnibus on AI", som blev vedtaget 8. juli 2026 og trådte i kraft 27. juli 2026. Den nye artikel 4, stk. 1, siger på engelsk, at udbydere og idriftsættere "shall take measures to support the development of AI literacy of their staff and other persons dealing with the operation and use of AI systems on their behalf". Lige efter kommer den sætning, der betyder mest i praksis: Forpligtelsen kræver ikke, at I garanterer et bestemt niveau af AI-kompetencer hos nogen enkelt person.

EU-Kommissionens Q&A om AI literacy, opdateret samme dag som forordningen trådte i kraft, siger det samme med andre ord. Der er ikke fastsat et bestemt eller "tilstrækkeligt" niveau. Der er ikke brug for et certifikat. Organisationer kan føre en intern optegnelse over træning og andre vejledende tiltag. Det er hele dokumentationskravet.

Artikel 4 fik også et nyt stk. 2. Kommissionen og medlemslandene skal understøtte indsatsen for AI-kompetencer, især hos små og mellemstore virksomheder. Hvad det bliver til i Danmark, er endnu ikke klart, men det er værd at holde øje med.

Læg samtidig mærke til betragtning 8 i den nye forordning. Den siger, at AI-kompetencer bør være en strategisk prioritet uanset regulering og mulige sanktioner. Lovgiverne har altså selv skrevet ind i teksten, at loven er gulvet. Den linje er vi enige i, og resten af artiklen handler om, hvad der ligger over gulvet.

Hvad er ændret siden 2025?

Kravet er blevet blødere i ordlyden, men det er ikke væk. Den oprindelige artikel 4 fra 2024 krævede, at I "ensure, to their best extent, a sufficient level of AI literacy". Altså efter bedste evne sikre et tilstrækkeligt niveau. Den nye tekst kræver, at I understøtter udviklingen. Forskellen er, at I ikke længere skal kunne stå på mål for, hvad hver enkelt medarbejder kan. I skal kunne vise, at I har gjort noget.

	Artikel 4 fra 2024	Artikel 4 fra juli 2026
Pligten	Sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder, så godt det er muligt	Træffe foranstaltninger, der understøtter udviklingen af AI-kompetencer
Niveau	"Tilstrækkeligt", uden nærmere definition	Intet bestemt niveau og ingen garanti for den enkelte
Dokumentation	Ikke specificeret	Intern optegnelse over træning og vejledning er nok ifølge Kommissionen
Støtte	Ingen bestemmelse	Nyt stk. 2: Kommissionen og medlemslandene skal støtte, især SMV'er

Det betyder noget for, hvordan I læser danske vejledninger. Digitaliseringsstyrelsens "Vejledning om AI-færdigheder" fra januar 2025 skriver, at virksomheder "skal sikre, at deres medarbejdere besidder tilstrækkelige AI-færdigheder". Det var korrekt, da den blev skrevet, men det er den gamle ordlyd. Vejledningen er stadig nyttig, især fordi den også siger, at det ikke er specificeret i lovgivningen, hvilke tiltag man skal igangsætte. Den pointe gælder stadig. Men læs ordet "tilstrækkelige" med juli 2026 i baghovedet.

Og et ord om ordene: Den danske udgave af forordningen bruger "AI-færdigheder" for det engelske "AI literacy". I denne artikel skriver vi mest "AI-kompetencer", fordi det er det ord, de fleste bruger på arbejdspladsen. Det er samme begreb.

Hvem fører tilsyn i Danmark?

Digitaliseringsstyrelsen er national koordinerende tilsynsmyndighed for AI-forordningen. Det blev meldt ud den 2. september 2025, hvor styrelsen samtidig blev udpeget som markedsovervågningsmyndighed for fem af forbuddene i artikel 5, blandt andet social scoring og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Artikel 4 er ikke nævnt i den udmelding, og der er efter vores kendskab ikke udpeget en særskilt myndighed for AI-kompetencer i Danmark.

EU-Kommissionen skriver i sin Q&A, at tilsyn og håndhævelse af artikel 4 ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder, og at håndhævelsen gælder fra 2. august 2026. Hvordan det kommer til at se ud i praksis, ved ingen endnu. Det sikre er, at det er en fordel at kunne vise, hvad I har gjort, hvis spørgsmålet dukker op, fx i forbindelse med en klage eller et databrud. Er I i tvivl om jeres konkrete situation, så spørg jeres jurist.

Hvad er AI-kompetencer egentlig?

Forordningen definerer begrebet i artikel 3, nr. 56. AI-kompetencer er færdigheder, viden og forståelse, der sætter udbydere, idriftsættere og berørte personer i stand til at tage AI i brug på et oplyst grundlag og til at være bevidste om muligheder, risici og mulige skader. Tre ting er værd at hæfte sig ved.

• Det er ikke en teknisk definition. Der står ikke noget om at kunne programmere, forstå neurale net eller bygge modeller. Det handler om at kunne bruge AI med omtanke i sit eget arbejde. Vi har skrevet mere om det i Kræver AI en teknisk baggrund?
• Risici og skader fylder lige så meget som muligheder. En medarbejder, der kan få en sprogmodel til at skrive hurtigt, men ikke ved, at den kan opfinde kilder, har ikke AI-kompetencer i lovens forstand.
• Det er bundet til brugen. Oplyst brug betyder noget andet for en bogholder end for en HR-konsulent. Derfor giver ét fælles kursus for alle kun mening som første trin.

Hvor står danske medarbejdere?

Et godt stykke fra at føle sig klædt på. Djøf spurgte 1.828 medlemmer i september 2024 og offentliggjorde tallene i juni 2025. Kun 22 procent mente, at de i høj eller meget høj grad havde de nødvendige AI-kompetencer. 37 procent svarede i mindre grad eller slet ikke. Samtidig ville 60 procent gerne styrke deres kompetencer, og 67 procent havde deltaget i en eller anden form for AI-kompetenceudvikling i de seneste to år.

Læs de to sidste tal sammen. To ud af tre har fået noget, men kun hver femte føler sig godt klædt på. Det tyder på, at meget af det, der er blevet tilbudt, har været for kort, for generelt eller for langt fra det daglige arbejde. Et andet tal fra samme undersøgelse peger samme vej: Blandt dem, der ikke bruger AI, svarede 40 procent, at det er, fordi de ikke ved hvordan. Ikke fordi de ikke må, eller fordi de ikke vil. De ved ikke hvordan.

Der er også forskel på sektorerne. 27 procent i det private følte sig kompetente mod 20 procent i det offentlige. Forbeholdene er de sædvanlige: Djøfs medlemmer er akademikere i administrative og ledende stillinger, tallene er selvrapporterede, og de er fra efteråret 2024. Men vi genkender billedet fra kurserne. Det er sjældent viljen, der mangler. Det er øvelsen.

Hvorfor er gulvet ikke nok?

Fordi gulvet handler om at undgå problemer, mens det, der betyder noget for medarbejderne, er at blive gode til deres arbejde med AI som hjælper. Tre kilder peger samme vej, hver med sine forbehold.

OECD, juni 2026. I notatet "AI and skills: What we know so far" samler OECD sin egen forskning. Under 1 procent af medarbejderne har brug for avancerede AI-færdigheder. De fleste har derimod brug for digitale færdigheder og evnen til at bruge, analysere og fortolke data. 40 procent af arbejdsgiverne i industri og finans peger på manglende kompetencer som den største barriere for at tage AI i brug. Og over halvdelen af de medarbejdere, der bruger AI, fortæller, at arbejdsgiveren har betalt for træning. Det sidste er den gode nyhed: Det er allerede normalt at investere i folk og ikke kun i licenser.

World Economic Forum, januar 2025. Future of Jobs Report 2025 bygger på en arbejdsgiverundersøgelse med over 1.000 virksomheder. Hvis verdens arbejdsstyrke var 100 mennesker, ville 59 skulle efteruddannes eller omskoles inden 2030, og 11 af dem ville efter arbejdsgivernes egen vurdering ikke få det. Det er en fremskrivning, ikke en måling, og WEF er en interesseorganisation. Men de 11 er præcis dem, denne artikel handler om. Dem, der får gulvet og ikke mere.

Microsoft og LinkedIn, maj 2024. I Work Trend Index svarede 66 procent af lederne, at de ikke ville ansætte en person uden AI-færdigheder. Det er en leverandørundersøgelse med 31.000 respondenter i 31 lande fra en virksomhed, der sælger AI, så tag tallet med et gran salt. Men selv med rabat siger det noget om, hvad der bliver forventet af den, der skifter job om tre år.

Sæt de tre ting sammen: Få skal være eksperter. De fleste skal kunne bruge AI fornuftigt på data og tekst i deres eget fag. Mange får ikke den træning. Og arbejdsgiverne begynder at forvente den. Det er ikke et compliance-problem. Det er et spørgsmål om, hvem der står stærkt om fem år. Et kompetenceløft, der tager det alvorligt, opfylder artikel 4 som biprodukt. Det omvendte gælder ikke.

Fem elementer i et kompetenceløft, der holder

Det her er den metode, vi bruger, når vi hjælper virksomheder. Den er ikke den eneste rigtige, men den bygger på en erfaring, der går igen: Teknologien er ikke den svære del. Det er mennesker og vaner.

1. Et fælles grundniveau for alle

Alle, der bruger AI i arbejdet, skal kende de samme fire ting: hvad en sprogmodel kan og ikke kan, hvorfor den tager fejl, hvilke data der aldrig må ind i et gratis AI-værktøj, og hvilke værktøjer I har godkendt. Det tager en halv til en hel dag. Det er samtidig den del, der ligger tættest på lovens definition: muligheder, risici og mulige skader. Hold den fælles, så ingen bliver hægtet af, og så alle taler samme sprog bagefter.

2. Øvelse på egne opgaver

Det næste trin er det, de fleste springer over, og det er formentlig grunden til, at 67 procent har fået træning, mens 22 procent føler sig klædt på. Generelle eksempler sidder ikke fast. Lad hver afdeling tage tre til fem af deres egne, tilbagevendende opgaver med: referatet fra mandagsmødet, tilbuddet til en kunde, analysen af sidste måneds tal. Løs dem med AI sammen, sammenlign med den gamle måde, og skriv ned, hvad der virkede. Så har folk noget at bruge på tirsdag.

3. Ambassadører og erfa-grupper

Udpeg én til to personer i hver afdeling, som får lidt ekstra tid og lidt ekstra træning, og som kollegerne kan spørge. Det behøver ikke være de mest tekniske. Det skal være dem, kollegerne alligevel spørger. Saml ambassadørerne i en erfa-gruppe, der mødes hver måned, og giv dem en kanal i Teams eller Slack. Det er dem, der holder løftet i gang, når kurset er slut. Hvordan I får resten af holdet med, også skeptikerne, har vi skrevet om i Få hele holdet med på AI.

4. Et promptbibliotek, folk faktisk bruger

Saml de prompts og fremgangsmåder, der virker, ét sted. Med navn på den, der lavede dem, med et eksempel på resultatet og sorteret efter opgave, ikke efter værktøj. Et promptbibliotek er samtidig den mest undervurderede dokumentation, I har: Det viser, hvad folk har lært, og hvordan de bruger det. Hold det levende ved at lade ambassadørerne eje det.

5. AI som fast punkt i MUS og 1:1

Tre spørgsmål i hver udviklingssamtale: Hvilke opgaver bruger du AI til i dag? Hvad er svært? Hvilken træning mangler du? Så bliver kompetenceudviklingen en del af den almindelige samtale om arbejdet, og I får et løbende billede af, hvor der skal sættes ind. Det er også her, I opdager den medarbejder, der er ved at blive hægtet af, mens der stadig er tid.

Vil I have hjælp til de to første trin, kan et AI kursus for virksomheder bygges op om jeres egne opgaver og jeres egen AI-politik. De tre sidste skal I selv eje. Ellers holder de ikke.

Hvad skal I kunne dokumentere?

Ifølge EU-Kommissionen: en intern optegnelse over træning og andre vejledende tiltag. Ikke mere. Det behøver ikke være et system. Et regneark med tre kolonner er nok, hvis det bliver holdt opdateret. Her er et eksempel:

Dato	Hvem	Hvad
2026-03-12	Alle medarbejdere (42)	Grundkursus i AI, én dag: sprogmodeller, fejlkilder, data og godkendte værktøjer
2026-03-19	Økonomi (6)	Workshop på egne opgaver: månedsrapport og afstemning med Copilot
2026-04-01	Alle	AI-politik version 1.0 udsendt og gennemgået på personalemøde
2026-05-07	Ambassadører (5)	Erfa-møde: deling af prompts, to nye i promptbiblioteket
2026-08-20	Nye medarbejdere (3)	Onboarding: AI-politik og grundkursus

Læg mærke til, at ingen af rækkerne er lavet for dokumentationens skyld. De er aktiviteter, I alligevel ville gøre, hvis I mente det alvorligt med kompetenceløftet. Dokumentationen er et biprodukt. Det er den rækkefølge, vi anbefaler.

Skriv listen og ansvaret for den ind i jeres AI-politik, så den har en ejer og bliver opdateret. Hvordan I skriver en politik, folk følger, står i Sådan skriver I en AI-politik, medarbejderne faktisk følger, og vores skabelon til en AI-politik er et godt sted at skrive det ind.

Hvad anbefaler vi?

• Opfyld kravet som biprodukt. Lav et rigtigt kompetenceløft, og lad dokumentationen følge med. Ikke omvendt.
• Træn på medarbejdernes egne opgaver. Det er forskellen på at have været på kursus og at kunne noget.
• Før en enkel liste. Dato, hvem, hvad. Det er alt, Kommissionen beder om.
• Hold målet for øje. Målet er medarbejdere, der står stærkere om fem år, ikke medarbejdere, der er overflødige.