Siden 27. juli 2026 kræver artikel 4 i AI-forordningen, at I træffer foranstaltninger, der understøtter udviklingen af medarbejdernes AI-kompetencer. Der er ikke noget bestemt niveau, I skal nå, intet certifikat, og en intern liste over træning og vejledning er nok som dokumentation. Det er et lavt gulv. Men gulvet er ikke det interessante. Det interessante er forskellen på de medarbejdere, der kun får det, loven kræver, og dem, der får et rigtigt løft i deres eget arbejde.
Om I overhovedet er omfattet, og hvilke misforståelser I roligt kan ignorere, har vi skrevet om i Er I omfattet af AI-forordningen? Denne artikel går et skridt videre: Hvad siger den nye ordlyd præcist, hvem fører tilsyn, hvor står danske medarbejdere, og hvordan bygger I et kompetenceløft, der både opfylder kravet og holder i mange år?
Artiklen er ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om jeres forpligtelser, så spørg jeres jurist eller advokat.
Hvad siger artikel 4 i dag?
Den gældende ordlyd kommer fra forordning (EU) 2026/1744, i daglig tale "Digital Omnibus on AI", som blev vedtaget 8. juli 2026 og trådte i kraft 27. juli 2026. Den nye artikel 4, stk. 1, siger på engelsk, at udbydere og idriftsættere "shall take measures to support the development of AI literacy of their staff and other persons dealing with the operation and use of AI systems on their behalf". Lige efter kommer den sætning, der betyder mest i praksis: Forpligtelsen kræver ikke, at I garanterer et bestemt niveau af AI-kompetencer hos nogen enkelt person.
EU-Kommissionens Q&A om AI literacy, opdateret samme dag som forordningen trådte i kraft, siger det samme med andre ord. Der er ikke fastsat et bestemt eller "tilstrækkeligt" niveau. Der er ikke brug for et certifikat. Organisationer kan føre en intern optegnelse over træning og andre vejledende tiltag. Det er hele dokumentationskravet.
Artikel 4 fik også et nyt stk. 2. Kommissionen og medlemslandene skal understøtte indsatsen for AI-kompetencer, især hos små og mellemstore virksomheder. Hvad det bliver til i Danmark, er endnu ikke klart, men det er værd at holde øje med.
Læg samtidig mærke til betragtning 8 i den nye forordning. Den siger, at AI-kompetencer bør være en strategisk prioritet uanset regulering og mulige sanktioner. Lovgiverne har altså selv skrevet ind i teksten, at loven er gulvet. Den linje er vi enige i, og resten af artiklen handler om, hvad der ligger over gulvet.
Hvad er ændret siden 2025?
Kravet er blevet blødere i ordlyden, men det er ikke væk. Den oprindelige artikel 4 fra 2024 krævede, at I "ensure, to their best extent, a sufficient level of AI literacy". Altså efter bedste evne sikre et tilstrækkeligt niveau. Den nye tekst kræver, at I understøtter udviklingen. Forskellen er, at I ikke længere skal kunne stå på mål for, hvad hver enkelt medarbejder kan. I skal kunne vise, at I har gjort noget.
| Artikel 4 fra 2024 | Artikel 4 fra juli 2026 | |
|---|---|---|
| Pligten | Sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder, så godt det er muligt | Træffe foranstaltninger, der understøtter udviklingen af AI-kompetencer |
| Niveau | "Tilstrækkeligt", uden nærmere definition | Intet bestemt niveau og ingen garanti for den enkelte |
| Dokumentation | Ikke specificeret | Intern optegnelse over træning og vejledning er nok ifølge Kommissionen |
| Støtte | Ingen bestemmelse | Nyt stk. 2: Kommissionen og medlemslandene skal støtte, især SMV'er |
Det betyder noget for, hvordan I læser danske vejledninger. Digitaliseringsstyrelsens "Vejledning om AI-færdigheder" fra januar 2025 skriver, at virksomheder "skal sikre, at deres medarbejdere besidder tilstrækkelige AI-færdigheder". Det var korrekt, da den blev skrevet, men det er den gamle ordlyd. Vejledningen er stadig nyttig, især fordi den også siger, at det ikke er specificeret i lovgivningen, hvilke tiltag man skal igangsætte. Den pointe gælder stadig. Men læs ordet "tilstrækkelige" med juli 2026 i baghovedet.
Og et ord om ordene: Den danske udgave af forordningen bruger "AI-færdigheder" for det engelske "AI literacy". I denne artikel skriver vi mest "AI-kompetencer", fordi det er det ord, de fleste bruger på arbejdspladsen. Det er samme begreb.
Hvem fører tilsyn i Danmark?
Digitaliseringsstyrelsen er national koordinerende tilsynsmyndighed for AI-forordningen. Det blev meldt ud den 2. september 2025, hvor styrelsen samtidig blev udpeget som markedsovervågningsmyndighed for fem af forbuddene i artikel 5, blandt andet social scoring og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Artikel 4 er ikke nævnt i den udmelding, og der er efter vores kendskab ikke udpeget en særskilt myndighed for AI-kompetencer i Danmark.
EU-Kommissionen skriver i sin Q&A, at tilsyn og håndhævelse af artikel 4 ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder, og at håndhævelsen gælder fra 2. august 2026. Hvordan det kommer til at se ud i praksis, ved ingen endnu. Det sikre er, at det er en fordel at kunne vise, hvad I har gjort, hvis spørgsmålet dukker op, fx i forbindelse med en klage eller et databrud. Er I i tvivl om jeres konkrete situation, så spørg jeres jurist.
Hvad er AI-kompetencer egentlig?
Forordningen definerer begrebet i artikel 3, nr. 56.
Tre ting er værd at hæfte sig ved.
- Det er ikke en teknisk definition. Der står ikke noget om at kunne programmere, forstå neurale net eller bygge modeller. Det handler om at kunne bruge AI med omtanke i sit eget arbejde. Vi har skrevet mere om det i Kræver AI en teknisk baggrund?
- Risici og skader fylder lige så meget som muligheder. En medarbejder, der kan få en sprogmodel til at skrive hurtigt, men ikke ved, at den kan opfinde kilder, har ikke AI-kompetencer i lovens forstand.
- Det er bundet til brugen. Oplyst brug betyder noget andet for en bogholder end for en HR-konsulent. Derfor giver ét fælles kursus for alle kun mening som første trin.
Hvor står danske medarbejdere?
De fleste bruger AI, men langt fra alle får hjælp til det. I Djøfs undersøgelse fra juni 2026 svarer 87 procent af medlemmerne, at de bruger AI i arbejdet, og 54 procent bruger det dagligt. Hver femte oplever ikke at have de nødvendige AI-kompetencer, og 70 procent vil gerne udvikle dem. Men kun 46 procent har fået tilbudt kompetenceudvikling i AI det seneste år.
Læs tallene sammen. Brugen er blevet hverdag, mens træningen halter bagefter. Djøf finder samtidig, at markant flere af dem, der har deltaget i AI-relateret kompetenceudvikling, oplever, at de har de nødvendige kompetencer. Træning virker altså, når den bliver tilbudt. Problemet er, at den ofte ikke bliver det.
Forbeholdene er de sædvanlige: Djøfs medlemmer er akademikere i administrative og ledende stillinger, og tallene er selvrapporterede. Men billedet går igen i Ipsos' undersøgelse af danske arbejdspladser fra 2026, hvor kun hver fjerde er blevet tilbudt træning i AI. Og vi genkender det fra kurserne.
Det er sjældent viljen, der mangler. Det er øvelsen.
Hvorfor er gulvet ikke nok?
Fordi gulvet handler om at undgå problemer, mens det, der betyder noget for medarbejderne, er at blive gode til deres arbejde med AI som hjælper. Tre kilder peger samme vej, hver med sine forbehold.
OECD, juni 2026. I notatet "AI and skills: What we know so far" samler OECD sin egen forskning. Under 1 procent af medarbejderne har brug for avancerede AI-færdigheder. De fleste har derimod brug for digitale færdigheder og evnen til at bruge, analysere og fortolke data. 40 procent af arbejdsgiverne i industri og finans peger på manglende kompetencer som den største barriere for at tage AI i brug. Og over halvdelen af de medarbejdere, der bruger AI, fortæller, at arbejdsgiveren har betalt for træning. Det sidste er den gode nyhed: Det er allerede normalt at investere i folk og ikke kun i licenser.
World Economic Forum, januar 2025. Future of Jobs Report 2025 bygger på en arbejdsgiverundersøgelse med over 1.000 virksomheder. Hvis verdens arbejdsstyrke var 100 mennesker, ville 59 skulle efteruddannes eller omskoles inden 2030, og 11 af dem ville efter arbejdsgivernes egen vurdering ikke få det. Det er en fremskrivning, ikke en måling, og WEF er en interesseorganisation. Men de 11 er præcis dem, denne artikel handler om. Dem, der får gulvet og ikke mere.
Microsoft, maj 2026. I Work Trend Index peger AI-brugerne på to menneskelige færdigheder, der bliver vigtigere, når AI overtager mere af arbejdet: kvalitetskontrol af AI's output (50 procent) og kritisk tænkning (46 procent). Det er en leverandørundersøgelse med 20.000 AI-brugere i 10 lande fra en virksomhed, der sælger AI, så tag tallene med et gran salt. Men selv med rabat siger de noget om, hvad der bliver forventet af den, der bruger AI i sit arbejde om tre år.
Sæt de tre ting sammen: Få skal være eksperter. De fleste skal kunne bruge AI fornuftigt på data og tekst i deres eget fag. Mange får ikke den træning. Og kravet om at kunne vurdere AI's arbejde stiger. Det er ikke et compliance-problem. Det er et spørgsmål om, hvem der står stærkt om fem år. Et kompetenceløft, der tager det alvorligt, opfylder artikel 4 som biprodukt. Det omvendte gælder ikke.
Fem elementer i et kompetenceløft, der holder
Det her er den metode, vi bruger, når vi hjælper virksomheder. Den er ikke den eneste rigtige, men den bygger på en erfaring, der går igen: Teknologien er ikke den svære del. Det er mennesker og vaner.
1. Et fælles grundniveau for alle
Alle, der bruger AI i arbejdet, skal kende de samme fire ting: hvad en sprogmodel kan og ikke kan, hvorfor den tager fejl, hvilke data der aldrig må ind i et gratis AI-værktøj, og hvilke værktøjer I har godkendt. Det tager en halv til en hel dag. Det er samtidig den del, der ligger tættest på lovens definition: muligheder, risici og mulige skader. Hold den fælles, så ingen bliver hægtet af, og så alle taler samme sprog bagefter.
2. Øvelse på egne opgaver
Det næste trin er det, de fleste springer over. Generelle eksempler sidder ikke fast.
Så har folk noget at bruge på tirsdag.
3. Ambassadører og erfa-grupper
Udpeg én til to personer i hver afdeling, som får lidt ekstra tid og lidt ekstra træning, og som kollegerne kan spørge. Det behøver ikke være de mest tekniske. Det skal være dem, kollegerne alligevel spørger. Saml ambassadørerne i en erfa-gruppe, der mødes hver måned, og giv dem en kanal i Teams eller Slack. Det er dem, der holder løftet i gang, når kurset er slut. Hvordan I får resten af holdet med, også skeptikerne, har vi skrevet om i Få hele holdet med på AI.
4. Et promptbibliotek, folk faktisk bruger
Saml de prompts og fremgangsmåder, der virker, ét sted. Med navn på den, der lavede dem, med et eksempel på resultatet og sorteret efter opgave, ikke efter værktøj. Et promptbibliotek er samtidig den mest undervurderede dokumentation, I har: Det viser, hvad folk har lært, og hvordan de bruger det. Hold det levende ved at lade ambassadørerne eje det.
5. AI som fast punkt i MUS og 1:1
Tre spørgsmål i hver udviklingssamtale: Hvilke opgaver bruger du AI til i dag? Hvad er svært? Hvilken træning mangler du? Så bliver kompetenceudviklingen en del af den almindelige samtale om arbejdet, og I får et løbende billede af, hvor der skal sættes ind. Det er også her, I opdager den medarbejder, der er ved at blive hægtet af, mens der stadig er tid.
Vil I have hjælp til de to første trin, kan et AI kursus for virksomheder bygges op om jeres egne opgaver og jeres egen AI-politik. De tre sidste skal I selv eje. Ellers holder de ikke. Nye medarbejdere er et godt sted at begynde, og det har vi skrevet om i AI til onboarding.
Hvad skal I kunne dokumentere?
Ifølge EU-Kommissionen: en intern optegnelse over træning og andre vejledende tiltag. Ikke mere. Det behøver ikke være et system. Et regneark med tre kolonner er nok, hvis det bliver holdt opdateret. Her er et eksempel:
| Dato | Hvem | Hvad |
|---|---|---|
| 2026-03-12 | Alle medarbejdere (42) | Grundkursus i AI, én dag: sprogmodeller, fejlkilder, data og godkendte værktøjer |
| 2026-03-19 | Økonomi (6) | Workshop på egne opgaver: månedsrapport og afstemning med Copilot |
| 2026-04-01 | Alle | AI-politik version 1.0 udsendt og gennemgået på personalemøde |
| 2026-05-07 | Ambassadører (5) | Erfa-møde: deling af prompts, to nye i promptbiblioteket |
| 2026-08-20 | Nye medarbejdere (3) | Onboarding: AI-politik og grundkursus |
Læg mærke til, at ingen af rækkerne er lavet for dokumentationens skyld. De er aktiviteter, I alligevel ville gøre, hvis I mente det alvorligt med kompetenceløftet. Dokumentationen er et biprodukt. Det er den rækkefølge, vi anbefaler.
Skriv listen og ansvaret for den ind i jeres AI-politik, så den har en ejer og bliver opdateret. Hvordan I skriver en politik, folk følger, står i Sådan skriver I en AI-politik, medarbejderne faktisk følger, og vores skabelon til en AI-politik er et godt sted at skrive det ind.
Hvad anbefaler vi?
- Opfyld kravet som biprodukt. Lav et rigtigt kompetenceløft, og lad dokumentationen følge med. Ikke omvendt.
- Træn på medarbejdernes egne opgaver. Det er forskellen på at have været på kursus og at kunne noget.
- Før en enkel liste. Dato, hvem, hvad. Det er alt, Kommissionen beder om.
- Hold målet for øje. Målet er medarbejdere, der står stærkere om fem år, ikke medarbejdere, der er overflødige.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kræver artikel 4 i AI-forordningen i dag?
Efter forordning (EU) 2026/1744, i kraft 27. juli 2026, skal udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffe foranstaltninger, der understøtter udviklingen af AI-kompetencer hos deres medarbejdere og andre, der betjener eller bruger AI på deres vegne. Forpligtelsen kræver ikke, at I garanterer et bestemt niveau hos nogen enkelt person. Den oprindelige ordlyd fra 2024 om at sikre et tilstrækkeligt niveau gælder ikke længere.
Skal medarbejderne have et certifikat i AI-kompetencer?
Nej. EU-Kommissionen skriver i sin Q&A om AI literacy, opdateret 27. juli 2026, at der ikke er brug for et certifikat, og at organisationer kan føre en intern optegnelse over træning og andre vejledende tiltag. En enkel liste med dato, hvem og hvad er nok.
Gælder Digitaliseringsstyrelsens vejledning om AI-færdigheder stadig?
Vejledningen fra januar 2025 er stadig nyttig, men den bygger på ordlyden før Digital Omnibus og skriver, at virksomheder skal sikre tilstrækkelige AI-færdigheder. Siden juli 2026 er kravet at understøtte udviklingen. Læs vejledningens konkrete forslag, men læs ordet tilstrækkelige med den nye ordlyd i baghovedet.
Hvem kontrollerer, om vi overholder artikel 4?
Ifølge EU-Kommissionen ligger tilsyn og håndhævelse af artikel 4 hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder fra 2. august 2026. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen national koordinerende tilsynsmyndighed, men der er efter vores kendskab ikke udpeget en særskilt myndighed for artikel 4. Artiklen er ikke juridisk rådgivning, så spørg jeres jurist, hvis I er i tvivl.
Hvor meget træning er nok?
Loven sætter ikke tal på det. Vores anbefaling er et fælles grundniveau på en halv til en hel dag for alle, der bruger AI i arbejdet, og derefter øvelse på afdelingens egne opgaver. Djøfs undersøgelse fra juni 2026 viser, at træning virker: Blandt dem, der har deltaget i AI-relateret kompetenceudvikling, oplever markant flere, at de har de nødvendige kompetencer. Alligevel har kun 46 procent fået tilbudt kompetenceudvikling i AI det seneste år.
Kilder
- AI Literacy: Questions & Answers, Europa-Kommissionen, opdateret 27. juli 2026
- Forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026 (Digital Omnibus on AI), EUR-Lex, 8. juli 2026
- Vejledning om AI-færdigheder, Digitaliseringsstyrelsen, januar 2025
- AI-forordningen: Digitaliseringsstyrelsen udpeget som tilsynsmyndighed, Digitaliseringsstyrelsen, 2. september 2025
- Djøf: AI er blevet hverdag på jobbet, men kompetenceudviklingen halter, Djøf, 29. juni 2026
- The Uneven Transition: AI at Work in Denmark 2026, Ipsos, Connected Women in AI og Aetheon Consulting, 11. juni 2026
- AI and skills: What we know so far (policy brief), OECD, 5. juni 2026
- Future of Jobs Report 2025: 78 Million New Job Opportunities by 2030 but Urgent Upskilling Needed to Prepare Workforces, World Economic Forum, 8. januar 2025
- Agents, human agency, and the opportunity for every organization (2026 Work Trend Index Annual Report), Microsoft, 5. maj 2026
Emner



