Claude Projects: én mappe per kunde eller sag

Et projekt i Claude er et særskilt arbejdsområde med sin egen chathistorik, sin egen vidensbase med filer og sine egne instruktioner. Brug det som en sagsmappe: ét projekt per kunde, sag eller emne, hvor tilbuddet, referaterne og baggrundsmaterialet ligger samlet. Så kender Claude baggrunden fra første besked, og du slipper for at forklare sagen forfra, hver gang du åbner en ny samtale.

Artiklen viser, hvordan I bygger en god sagsmappe, hvad der hører til i instruktionen, hvor meget et projekt kan rumme, og hvordan deling virker. Den gennemgår også grænserne: Projekter har en kapacitet, deling kræver en virksomhedsplan, og Anthropic er i gang med at ændre, hvad et projekt er. Alle produktoplysninger er tjekket på Anthropics egne hjælpesider i november 2026.

Hvad er et projekt i Claude?

Et projekt består af tre dele, som alle samtaler i projektet deler:

• Chathistorik. Samtalerne i projektet ligger samlet, adskilt fra dine andre samtaler.
• Vidensbase. Dokumenter, tekst og andre filer, som Claude bruger som baggrund i alle samtaler i projektet.
• Instruktion. En tekst, der gælder for alle samtaler i projektet. Anthropic nævner selv eksempler som en mere formel tone eller svar set fra en bestemt rolle.

Projekter findes på alle planer, også den gratis, men gratis brugere kan højst have fem. Vil I dele projekter med kolleger, kræver det Team eller Enterprise. Mere om planerne står i Hvad er Claude?

Assistent eller sagsmappe?

Et projekt kan bruges på to måder, og de kræver hver sin opbygning. En assistent løser den samme type opgave igen og igen, fx tilbudstekster eller referater, for mange forskellige kunder. En sagsmappe samler alt om én kunde eller én sag, og opgaverne skifter undervejs: et overblik før et møde, et udkast til et svar, en liste over åbne punkter.

	Assistent	Sagsmappe
Formål	Én opgave, mange gange	Én sag, mange opgaver
Instruktion	Hvordan opgaven løses	Hvem kunden er, og hvad sagen handler om
Filer	Skabeloner og gode eksempler	Sagens egne dokumenter
Levetid	Så længe opgaven findes	Til sagen er slut

Assistenten har vi skrevet om i Byg jeres egen AI assistent til én opgave. Resten af denne artikel handler om sagsmappen.

Sådan bygger I en god sagsmappe

Med en kort instruktion, få rene filer, et navn, alle kan finde, og en plan for, hvornår mappen lukkes. Det lyder banalt, men det er de fire ting, der afgør, om svarene bygger på det rigtige materiale.

En kort instruktion

Instruktionen skal fortælle Claude det, en ny kollega skal vide for at overtage sagen: hvem kunden er, hvad sagen handler om, hvilken tone svarene skal have, og hvad Claude ikke må. Det sidste er det vigtigste. Skriv fx, at svar kun må bygge på filerne i projektet, og at Claude skal sige til, når noget mangler, i stedet for at gætte.

Hold instruktionen kort. Fem til ti sætninger er som regel nok. Baggrundsmaterialet hører til i filerne, ikke i instruktionen. Skal svarene lyde som jer, kan instruktionen også beskrive jeres tone. Hvordan du gør det, står i AI til mails og tekster, der lyder som dig.

Bemærk, hvad instruktionen ikke indeholder: navne på sagsbehandlere, telefonnumre eller andre persondata. Den beskriver sagen og reglerne for svaret, ikke de mennesker, der er involveret.

Få, rene filer

Claude kan ikke vide, hvilken version af et tilbud der gælder, hvis der ligger tre. Læg den gældende version ind, og tag gamle versioner, kladder og dubletter ud. Giv filerne navne, der siger, hvad de er, fx "Tilbud, godkendt marts" frem for "tilbud_v3_final". Det gør det også lettere at se, hvilken fil et svar bygger på.

Tjek også, hvad der faktisk bliver læst. Anthropic skriver, at Claude kun trækker teksten ud af projektfiler, med undtagelse af PDF-filer, hvor også billeder kan indgå. Et vigtigt diagram i en præsentation eller et skannet bilag kan derfor gå tabt. Står pointen kun i et billede, så skriv den ind som tekst.

Navngivning, så alle kan finde mappen

Når der er ti projekter, er det let at finde det rigtige. Når der er hundrede, er det ikke. Aftal et fast mønster, fx kundens navn, sagens emne og år: "Kommune, lokalplan havnen, 2026". Brug det samme mønster i hele teamet, så en kollega kan finde mappen uden at spørge.

En ny samtale til hver opgave

Sagsmappen holder på baggrunden, så du ikke behøver at fortsætte i den samme lange samtale. Start en ny samtale i projektet, hver gang opgaven skifter: én til mødeforberedelsen, én til udkastet til svaret og én til tjeklisten over åbne punkter. Hele samtalen sendes med, hver gang du skriver, og en lang tråd om noget andet kan trække svaret i en forkert retning. Med et projekt mister du ikke noget ved at starte forfra, for instruktionen og filerne følger med ind i hver ny samtale.

Luk mappen, når sagen er slut

En sagsmappe har en slutdato. Når sagen er afsluttet, så arkiver eller slet projektet efter jeres egne regler for opbevaring. Ellers ligger der efter et år en række projekter med gamle filer, som ingen ejer, og som nogen alligevel kommer til at bruge.

Hvor meget kan et projekt rumme?

Hver fil i et projekt må højst være 30 MB, og der er ingen grænse for antallet af filer. Men det samlede indhold skal kunne rummes af Claude. Når vidensbasen nærmer sig den grænse, skifter Claude på de betalte planer til en anden måde at arbejde på: I stedet for at læse alt henter den de dele frem, der er relevante for dit spørgsmål. Anthropic kalder det RAG og skriver, at et projekt dermed kan rumme op til ti gange så meget, uden at kvaliteten af svarene falder. På den gratis plan findes funktionen ikke.

Det praktiske råd: Når Claude henter dele frem, læser den ikke alt, og så kan den overse noget. Et svar på "står der noget om opsigelse i kontrakterne?" er kun så godt som de afsnit, der blev hentet. Spørg derfor om, hvilken fil og hvilket afsnit svaret bygger på, og åbn kilden, når svaret skal bruges til noget. Hvordan du tjekker, at Claude har læst rigtigt, gennemgår vi i Claude til lange dokumenter.

En stor sagsmappe er altså ikke nødvendigvis en bedre sagsmappe. Ti relevante filer kan give mere præcise svar end hundrede, fordi Claude så kan læse dem alle i stedet for at hente dele frem.

Deling i teamet

Deling kræver Team eller Enterprise. Du kan dele et projekt med enkelte kolleger via deres e-mail eller gøre det tilgængeligt for hele organisationen, og du vælger mellem to niveauer:

• Can view: Kollegaen kan se projektets indhold og chatte i det, men ikke redigere.
• Can edit: Kollegaen kan også ændre instruktionen og filerne og styre, hvem der har adgang.

Ejerne af organisationen kan slå deling af projekter fra for hele organisationen og på Enterprise også for bestemte roller. Bemærk en detalje fra Anthropics hjælpeside: Når deling slås fra, forbliver de projekter, der allerede er delt, delt. Vil I stramme op, skal I altså også gennemgå de eksisterende delinger.

Tænk over, hvem der skal have adgang. Alle med adgang kan se projektets indhold, så en sagsmappe, der er delt med hele organisationen, er synlig for alle i organisationen. Del med dem, der arbejder på sagen, og giv kun "Can edit" til dem, der skal vedligeholde mappen. Et godt udgangspunkt er én redaktør, typisk ejeren, og læseadgang til resten af teamet.

Det er den del, der kræver øvelse: at finde den rette opdeling af mapper, skrive instruktioner, der holder, og aftale, hvem der gør hvad. På vores Claude kursus bygger holdet de første sagsmapper på deres egne kunder og sager.

Projekter er ved at ændre sig

Anthropic tester en ny version af projekter, tjekket november 2026. I den nye version er et projekt én samtale, hvor Claude deler arbejdet op i flere tråde, der kører samtidig i skyen og fortsætter, selv om du lukker computeren. Udrulningen sker gradvist og starter med Claude Code for udvalgte brugere på Pro, Max og Ultra. Chat, Cowork, Team og Enterprise følger senere.

Nogle eksisterende projekter på Pro, Max og Ultra bliver flyttet automatisk til den nye version. Anthropic skriver, at intet går tabt ved flytningen, hverken instruktioner, filer eller chathistorik, og at brugere, der har brugt et projekt inden for de seneste 30 dage, får en mail før flytningen. Projekter i chat og Cowork bliver indtil videre på den nuværende version. Kører flere tråde på én gang, bruges planens forbrug hurtigere op.

På Enterprise kan berettigede organisationer siden 6. november 2026 mærke projekter med de omkostningskoder, de allerede bruger, så forbruget kan følges per sag eller afdeling. Funktionen hedder project tags og er i beta.

For jer betyder det, at den måde, I bygger sagsmapper på i dag, kan se anderledes ud om et halvt år. Princippet holder: én mappe per sag, en kort instruktion, rene filer og en ejer.

Hvad hører ikke hjemme i et projekt?

Tre ting: persondata uden hjemmel, adgangskoder og fortrolige tal i projekter, der deles bredt.

• Persondata uden hjemmel. At oplysningerne ligger i en sag, betyder ikke, at I må bruge dem i et AI-værktøj. Har I ikke et grundlag for at behandle dem på den måde, så lad dem blive ude, eller fjern navne og andre oplysninger, før filerne lægges ind. Rammerne gennemgår vi i GDPR og AI i praksis.
• Adgangskoder og loginoplysninger. De hører aldrig hjemme i en instruktion eller en fil, uanset hvem der har adgang.
• Fortrolige tal i bredt delte projekter. Interne marginer, lønninger eller tal fra en opkøbssag skal ikke ligge i et projekt, som hele organisationen kan se.

Brug også virksomhedens konti. På Anthropics kommercielle produkter bruges jeres data som standard ikke til at træne modellerne, mens det på de private planer er brugeren selv, der afgør det. Hvilke vilkår der gælder for Claude, gennemgår vi i Claude og datasikkerhed. Det er ikke juridisk rådgivning, så spørg jeres jurist, når I er i tvivl.

Start med én sag, du arbejder på lige nu. Opret et projekt, skriv en instruktion på fem sætninger, læg de tre vigtigste dokumenter ind, og stil det spørgsmål, du alligevel skulle have stillet en kollega. Ser svaret rigtigt ud, når du tjekker det mod filerne, har du din første sagsmappe.