Ja. For langt de fleste opgaver er det ikke bare tilladt, det er en god idé. Men der er en håndfuld ting, du aldrig skal skrive ind i den gratis udgave, og en enkelt beslutning, jeres ledelse med fordel tager, før I ruller det ud til alle.
Svaret afhænger af to ting
Om det er i orden at bruge ChatGPT til en konkret opgave, hænger på to spørgsmål: hvilken udgave I bruger, og hvad I skriver ind i den. Det første handler om, hvor jeres data ender. Det andet handler om, hvad I overhovedet lægger ind. Får I styr på begge dele, kan I bruge AI trygt til det meste af det, en almindelig arbejdsdag består af.
Fem ting du skal holde ude af den gratis udgave
Den gratis udgave af ChatGPT kan gemme dine samtaler og bruge dem til at træne modellen videre. Derfor er der noget, der ikke skal derind:
- Personoplysninger om kunder, borgere eller kolleger. Navne, cpr, helbred, adresser.
- Forretningshemmeligheder og fortrolige strategidokumenter.
- Tal og resultater, der endnu ikke er offentliggjort.
- Fortrolige kontrakter og aftaler.
- Kildekode eller data, I ikke har lov til at dele med tredjepart.
Reglen er nem at huske: hvis du ikke ville sende det i en almindelig mail til en fremmed, så skriv det ikke ind i en gratis AI-tjeneste. Har du brug for at arbejde med den slags, så anonymisér det først, eller lav et opdigtet eksempel, du kan øve dig på.
Erhvervsudgaverne ændrer billedet
Her bliver det interessant. De betalte erhvervsudgaver af ChatGPT, Claude og Copilot har typisk langt stærkere databeskyttelse og træner som udgangspunkt ikke videre på det, I skriver ind. Kører I Microsoft Copilot inde i jeres eget Microsoft 365, holder den sig inden for jeres eget miljø. For rigtig mange virksomheder er det her, det giver mening at lande: en godkendt erhvervsudgave, som medarbejderne trygt kan bruge til rigtige opgaver.
Er databeskyttelse særligt tungt hos jer, for eksempel i finans eller det offentlige, er der også europæiske modeller som Mistral, der er bygget til at holde data i Europa. Vi sammenligner de store værktøjer i vores oversigt over AI-værktøjer.
Beslutningen ledelsen bør tage først
Det svageste led er sjældent teknologien. Det er, at ingen har sagt højt, hvad man må. Så folk gætter. Nogle er alt for forsigtige og går glip af gevinsten, andre deler ting, de ikke burde. Løsningen er en kort AI-politik. Ikke et fyrre siders dokument, men én side, der siger, hvilke værktøjer der er godkendt, hvad man må bruge dem til, og hvad der aldrig skal deles.
Vi har lavet en gratis skabelon, I kan tilpasse på en eftermiddag, og en grundig gennemgang af AI-politik og AI-strategi, hvis I vil forstå det hele lidt bedre først.
Og så det, de fleste overser: lær at bruge den ordentligt
De fleste bruger ChatGPT som en lidt bedre Google. De stiller et spørgsmål, får et svar, og går videre. Der ligger meget mere i den, når man først lærer at give den ordentlig kontekst, bygge sine egne små assistenter og få den til at levere noget, man faktisk kan aflevere. Det er præcis det, vi arbejder med på vores ChatGPT kursus, og på et firmakursus, hvor hele holdet kommer med.
Emner