Spring til indhold
Guide

AI til onboarding: giv nye medarbejdere AI fra dag ét

Af Jarle Kondrup29. oktober 20269 min. læsetid
En nøgle med et lille mærkat ligger på et velkomstkort ved et tomt, ryddet skrivebord

De første uger lærer en ny medarbejder, hvordan man gør tingene hos jer. Hvor filerne ligger, hvem man spørger, hvad man aldrig skriver til en kunde. Hvis AI ikke er en del af det, lærer hun det et andet sted: af sidemanden, af en video eller på egen hånd med en gratis app på telefonen. Introforløbet er det bedste tidspunkt at lære jeres måde at bruge AI på, og alligevel springer de fleste virksomheder det over netop dér.

Nedenfor finder I et forløb uge for uge og en vejledning til en onboarding-assistent med jeres egen viden, herunder det, I skal rydde op i, før I bygger den.

Hvorfor er onboarding det bedste tidspunkt at lære AI?

Fordi en ny medarbejder ikke har vaner at bryde, og fordi forskningen peger på, at de mindst erfarne får mest ud af AI-støtte. En kollega med ti års anciennitet har sine egne skabeloner, genveje og måder at skrive en rapport på. Hun skal aflære noget, før AI bliver en del af arbejdet. Den nyansatte skal lære det hele alligevel. Det koster cirka det samme, om hun lærer systemerne med eller uden AI.

Det bedste studie af effekten er Brynjolfsson, Li og Raymonds store studie af en gradvis udrulning af en AI assistent hos 5.172 kundeservicemedarbejdere, publiceret i The Quarterly Journal of Economics i 2025. Medarbejdere, der fik en AI assistent til at foreslå svar, løste 15 % flere sager pr. time i gennemsnit. For de mindst erfarne var gevinsten omkring 30 %, mens de mest erfarne fik små gevinster i hastighed og et lille fald i kvalitet. Forfatterne beskriver det som, at AI hjælper nye medarbejdere hurtigere ned ad erfaringskurven.

Læs det med forbehold. Data er fra 2020 og 2021, før ChatGPT, fra én amerikansk virksomhed og én opgavetype, og værktøjet var bygget til netop den opgave. Studiet viser ikke, at et introforløb med AI gør nye medarbejdere hurtigere hos jer. Men det peger på, at potentialet er størst hos de nye, og det er grund nok til at starte der.

Der er også en mere jordnær grund. Bruger den nyansatte AI alligevel, og det gør de fleste, så er spørgsmålet kun, om hun gør det med jeres godkendte værktøjer eller med sine egne. Vi har skrevet om den anden mulighed i artiklen om skygge-AI på arbejdspladsen.

Hvor står danske medarbejdere med AI-træning?

Over halvdelen er ikke blevet tilbudt noget. I Djøfs undersøgelse fra juni 2026 bruger 87 % af medlemmerne AI i arbejdet, men 54 % er ikke blevet tilbudt kompetenceudvikling i AI af deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Blandt dem, der har deltaget i kompetenceudvikling, oplever 41 %, at de har de nødvendige kompetencer. Blandt dem, der ikke har, er det 29 %.

Tallene skal læses med forsigtighed, og det skriver Djøf selv. Svarprocenten var 11 %, undersøgelsen omfatter kun medarbejdere og ikke ledere, og Djøfs medlemmer er overvejende akademikere. Forskellen på 41 og 29 % er en sammenhæng, ikke en målt effekt af træningen.

Det internationale billede peger samme vej. I BCG's AI at Work 2026, med 11.749 svar fra 14 markeder, herunder Norden, føler kun 36 % sig tilstrækkeligt trænet, og andelen er uændret fra 2025. BCG sælger selv AI-rådgivning, og tallene er selvrapporterede.

Ingen af undersøgelserne siger, hvornår træningen burde komme. Men hvis den ikke kommer i introforløbet, er der sjældent et naturligt tidspunkt bagefter. Hverdagen tager over, og "vi tager et kursus senere" bliver til aldrig.

Hvad kræver AI-forordningen?

At I støtter AI-færdighederne hos de medarbejdere, der bruger AI på jeres vegne, men ikke et bestemt niveau og ikke et bestemt forløb. Artikel 4 blev ændret med forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026. Den nye ordlyd er, at udbydere og idriftsættere "træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale". Samme bestemmelse slår fast, at den "pålægger ikke udbydere eller idriftsættere at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson."

Begrundelsen i forordningens betragtninger er blandt andet overholdelsesbyrden, navnlig for mindre virksomheder. Kravet er altså blødere end før, men det er ikke væk. Forordningen nævner ikke onboarding. Vores vurdering er, at et introforløb med AI er et af de mest konkrete steder at vise, at I har gjort noget, fordi det sker for alle nye og kan beskrives på én side.

Det her er ikke juridisk rådgivning. Skal I vide præcis, hvad der gælder for jer, så spørg jeres egen jurist. Vi har gennemgået ændringen grundigere i artiklen om AI-kompetencer og artikel 4.

Hvordan ser AI ud i et introforløb, uge for uge?

Som fire faste punkter i det introforløb, I allerede har, og en person, der ejer dem. Det kræver ikke et nyt program.

Uge 1: politik og godkendte værktøjer

Den nyansatte får adgang til de AI-værktøjer, I har godkendt, samme dag som hun får sin mail. Hun får jeres AI-politik og en kort gennemgang af den: hvilke værktøjer der må bruges, hvad der må lægges ind, og hvad der ikke må. Personoplysninger om kunder og kolleger hører typisk til i den sidste kategori. Hun skal også vide, hvem hun spørger, når hun er i tvivl. Har I ikke en politik endnu, kan I starte med vores guide til, hvordan I skriver en AI-politik.

Uge 2: grundtræning på egne opgaver

Træn på de opgaver, den nyansatte faktisk skal løse, ikke på generiske eksempler. Vælg tre opgaver fra stillingen: et referat, et svar til en kunde, en opsummering af et langt dokument. Lad hende løse dem med AI og vise resultatet til sin leder eller makker. Det er det princip, vi selv underviser efter: Folk lærer mere af én opgave fra deres egen hverdag end af ti eksempler fra en andens. Grundlaget for gode instruktioner står i guiden til gode prompts.

Uge 3 og 4: en makker

Sæt den nyansatte sammen med en AI-ambassadør eller en erfaren kollega, der bruger AI i samme slags arbejde. Aftal en fast halv time om ugen, hvor de gennemgår, hvad hun har prøvet, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde. Har I et fælles promptbibliotek, er det her, hun lærer det at kende. Læs mere om, hvordan I bygger et netværk af AI-ambassadører.

Efter 30 dage: opfølgning

Gør AI til et fast punkt i den første opfølgningssamtale. Tre spørgsmål er nok. Hvilke opgaver bruger du AI til nu? Hvor er du i tvivl om, hvad du må? Hvad har ikke virket? Svarene fortæller jer, om introforløbet virker, og de er et godt udgangspunkt, hvis I senere vil måle effekten af AI mere systematisk.

Hvad kan en onboarding-assistent svare på?

De praktiske spørgsmål, en ny medarbejder stiller mange gange den første måned: Hvor finder jeg personalehåndbogen? Hvordan bestiller jeg en mødesal? Hvem godkender et indkøb? Hvad hedder systemet til timeregistrering, og hvor er vejledningen? Spørgsmålene er ikke svære, men de fylder i makkerens kalender, og mange nye holder op med at spørge efter et par uger, fordi de ikke vil forstyrre.

Microsoft nævner selv "a team onboarding agent" som et eksempel på, hvad man kan bygge med Agent Builder i Copilot: en agent, der svarer med specifik information om den nyes team og hjælper med onboarding-opgaverne. Agenten kan bruge filer i SharePoint som vidensskilde og kan testes, før den deles. Ifølge Microsofts egne sider kræver adgang til SharePoint-data en Copilot-licens eller forbrugsafregning (tjekket oktober 2026). Bruger I ChatGPT eller Claude, kan et delt projekt med instruktioner og vidensfiler løse en lignende opgave. Vær opmærksom på, at alle med adgang til et delt projekt i ChatGPT kan se chats og filer i det.

Uanset værktøj er opskriften den samme: faste instruktioner, et lille sæt vidensfiler, I selv kontrollerer, og en ejer, der holder dem opdateret. Vi gennemgår opbygningen trin for trin i artiklen om, hvordan I bygger jeres egen AI assistent til én opgave. Skriv også ind i instruktionerne, at assistenten skal henvise til makkeren eller lederen, når den ikke finder svaret i filerne. Ellers gætter den.

Hvad må assistenten ikke indeholde?

Personoplysninger om den nyansatte eller om kolleger. Kontrakt, CPR-nummer, løn, helbredsoplysninger og personalesager hører ikke hjemme i en assistent eller i dens vidensfiler. Datatilsynet råder til, at man "undgår at indtaste fortrolige og følsomme personoplysninger" i AI-værktøjer. Rådet er skrevet til borgere og ikke til arbejdsgivere, men det er et fornuftigt udgangspunkt for alle. Assistenten skal kende jeres procedurer, ikke jeres medarbejdere. Mere om reglerne i artiklen om GDPR og AI.

Hvorfor skal I rydde op i rettighederne først?

Fordi en AI assistent med adgang til jeres filer kan vise alt, den nyansatte har læseadgang til. Microsoft skriver det direkte: Copilot viser kun organisationens data, som den enkelte bruger mindst har læseadgang til. Det lyder betryggende, og det er det, hvis rettighederne er i orden. Det er de sjældent.

De fleste virksomheder har mapper, der engang blev delt med hele organisationen, fordi det var nemmest. Et gammelt lønark, et udkast til en omstrukturering, referatet fra et møde, der aldrig skulle have været delt. Indtil nu har ingen fundet dem, fordi ingen vidste, hvor de skulle lede. En AI kan finde dem på få sekunder, når nogen stiller det rigtige spørgsmål. En ny medarbejder, der spørger bredt for at lære virksomheden at kende, er netop den, der kan komme til at gøre det.

Fire ting, før assistenten får adgang:

  1. Find mapper og websteder, der er delt med alle. Bed IT om en liste, og gennemgå den sammen med HR.
  2. Styr adgang med grupper, ikke med enkeltpersoner. Microsoft oplyser selv, at automatisk deling af SharePoint-filer med en agent kun virker med sikkerhedsgrupper. Ellers skal rettighederne rettes manuelt.
  3. Giv assistenten en kurateret mappe. Læg de dokumenter, nyansatte skal kunne spørge til, i én mappe, og brug kun den som vidensskilde.
  4. Test som en ny bruger. Log ind med en testkonto med samme rettigheder som en nyansat, og spørg om løn, opsigelser og omstruktureringer. Det, assistenten finder, kan den nye også finde.

Hvad skal mennesker stadig gøre?

Alt det, der gør, at en ny medarbejder bliver. AI kan forklare, hvor rejseafregningen ligger. Den kan ikke tage den nye med til frokost, introducere hende for de kolleger, hun får brug for, eller forklare, hvorfor man ikke booker møder fredag eftermiddag hos jer. Den kan heller ikke se, at hun sidder fast og ikke tør sige det.

Spørgsmålet om rejseafregningen kan en assistent tage. Frokosten den første fredag kan den ikke.

Brug assistenten til de spørgsmål, der ellers ville fylde makkerens dag, og brug den sparede tid på relationerne. Det er dem, den nyansatte husker, når hun et år senere skal fortælle, hvordan hun blev taget imod.

Sådan kommer I i gang

Start med det næste hold nyansatte, ikke med en strategi. Skriv de fire punkter ind i jeres introforløb, find én makker, og byg assistenten bagefter, når rettighederne er gennemgået. I behøver ikke det hele på én gang. Uge 1 og uge 2 kan de fleste indføre fra den ene måned til den anden.

Skal resten af medarbejderne have det samme grundlag, så nyansatte ikke er de eneste, der har lært det, kan et AI kursus for virksomheder give hele holdet en fælles måde at arbejde på. Sidder I i HR og ejer introforløbet, er AI kursus for HR bygget til jeres opgaver.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan AI bruges i onboarding af nye medarbejdere?

På to måder. Den nyansatte kan lære jeres måde at bruge AI på som en fast del af introforløbet: politik og godkendte værktøjer i første uge, træning på egne opgaver i anden uge og en erfaren kollega som makker bagefter. Og I kan bygge en onboarding-assistent, der svarer på praktiske spørgsmål ud fra jeres egen personalehåndbog, systembeskrivelser og oversigter over, hvem der gør hvad.

Skal nye medarbejdere have AI-træning?

Ja, og helst i de første uger. I Djøfs undersøgelse fra juni 2026 har 54 % ikke fået tilbudt kompetenceudvikling i AI af deres arbejdsplads inden for et år, selv om 87 % bruger AI i arbejdet. Svarprocenten var 11 %, så tallet skal læses med forsigtighed. Får den nyansatte ikke træningen i introforløbet, er der sjældent et naturligt tidspunkt bagefter.

Kræver AI-forordningen, at nyansatte bliver trænet i AI?

Artikel 4 kræver efter ændringen i forordning (EU) 2026/1744, at virksomheder, der bruger AI-systemer, træffer foranstaltninger til at støtte AI-færdighederne hos de medarbejdere, der bruger dem. Den kræver ikke et bestemt niveau hos den enkelte og nævner ikke onboarding. Et introforløb med AI er en konkret måde at vise, at I gør noget. Spørg jeres egen jurist, hvis I skal vide præcis, hvad der gælder for jer.

Hvad må en onboarding-assistent ikke indeholde?

Personoplysninger om den nyansatte eller om kolleger: CPR-nummer, kontrakt, løn, helbred og lignende. Datatilsynet råder til at undgå at indtaste fortrolige og følsomme personoplysninger i AI-værktøjer. Assistenten skal kende jeres procedurer, ikke jeres medarbejdere. Læg kun dokumenter ind, som alle nyansatte må læse.

Kan en AI assistent erstatte en mentor eller makker?

Nej. En assistent kan svare på, hvor rejseafregningen ligger, og hvem der godkender et indkøb. Den kan ikke introducere den nyansatte for de rigtige mennesker, forklare de uskrevne regler eller opdage, at hun sidder fast. Brug assistenten til de spørgsmål, der ellers ville fylde makkerens dag, så makkeren får tid til resten.

Kilder

  1. Generative AI at Work (Brynjolfsson, Li og Raymond), The Quarterly Journal of Economics, vol. 140, nr. 2, maj 2025
  2. Fra AI-brug til AI-gevinster: analysenotat om brug og kompetencer, Djøf, juni 2026
  3. AI at Work 2026: Strategy Matters More Than Tools, Boston Consulting Group, juni 2026
  4. Forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026 (digital omnibus om AI), ny artikel 4, Den Europæiske Unions Tidende (EUR-Lex), 24. juli 2026
  5. Agent Builder overview, Microsoft Learn, tjekket oktober 2026
  6. Data, privatliv og sikkerhed i Microsoft Copilot, Microsoft Learn, juli 2026, tjekket oktober 2026
  7. Flere klager til Datatilsynet udarbejdes med AI-værktøjer, Datatilsynet, 22. september 2025

Emner

onboardingkompetencerai assistenthrledelse

Vil du lære mere om AI i praksis?

Vores kurser giver dig hands on erfaring med de nyeste AI værktøjer.

Se alle kurser